Forside Nyheder

Acer lancerer 4K laserprojektor med ‘ultra-short-throw’

-

Acer L811 Laser Projector kan levere et 120 tommer billede placeret blot 31 cm fra væggen.

Acer er nok mest kendt for computere og gaming, men de er også leveringsdygtige i monitorer og projektorer.

Annonce:

Nu lancerer de laserprojektoren L811, som er en ‘ultra-short-throw’ projektor. Det betyder at den projekterer billedet op på væggen fra kort afstand. Projektoren placeres under – eller over – lærredet/væggen, og her skal den projekterende del kun være 31 cm fra væggen, for at kunne vise et 120 tommer billede.

Ifølge Acer klarer projektoren op til 3.000 ANSI lumens i lysstyrke, med 4K UHD og understøttelse for HDR10.

Den kommer med Aptoide TV app, som er en fri alternativ app-butik til Android TV. Så der kan hentes tv-apps ned direkte på projektoren, ligesom på smart tv. Der er også mulighed for trådløst at vise indhold via Miracast fra en Android- eller Windows-enhed eller via EShare fra iOS- eller Android-enheder.

Der er mulighed for at skifte projekteringen ned til Full HD (1080p) med op til 240 Hz billedeopdatering og lav input lag, for gaming. Der understøttes 3D fra Blu-ray med 24/144 Hz.

Der er indbygget to 10 watt højttalere, som til husbehov kan simulere en form for surround sound i rummet. Til en mere hjemmebio-fornemmelse forvent at skulle ofre penge ved siden af på f.eks. en soundbar-løsning

Projektoren er IP6X-certificeret (støvafvisende).

Højden kan justeteres i alle fire hjørner, så den let kan justeres og tilpasses eksisterende beslag eller hyldeplads.

Desværre oplyser Acer ikke hvilke ind- og ud-gange der er på projektoren.

 

 

Pris og tilgængelighed

Acer L811 Laser Projector koster kr. 18.999,-

Kommer til salg i slutningen af året.

 

Annonce:
Forrige artikelNetflix for biffen: Nordisk Film Bio tester abonnement
Næste artikelB&O lyd i koreansk tv-soundbar
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.