Forside Produkter Mobil

EU: Fri roaming forlænges

-

EU forlænger den fri roaming med hele 10 år.

‘Roam like at Home’ (RLAH) er en aftale i EU der giver samme takst hjemme som ude. Fri roaming på mobilen, indenfor EU, indtil et loft nåes.

Annonce:

Fri roaming begyndte i 2017 og aftalen lød at aftalen foreløbig skulle løbe i 5 år, med udløb d. 30. juni 2022, hvorefter den skulle fornyes.

Nu har EUs medlemmer af parlamentet vedtaget at forlænge den fri roaming med yderligere 10 år. Den ny aftale løber dermed til 30. juni 2032.

Aftalen betyder at det ikke koster ekstra at bruge mobilen i udlandet, indenfor det loft på data der er i ens mobilabonnement, men også at der i udlandet – indenfor EU – skal tilbydes samme kvalitet og hastigheder ude som hjemme.

Det betyder at hvis ens telefon er på 4G hjemme, så må den ikke tvinges ned på 3G i udlandet, hvis der er 4G til rådighed.

Før aftalen træder i kraft skal den godkendes af EU parlamentet og Det Europæiske Råd, som består af regeringslederne fra de 28 medlemslande, ligesom komiteen for industri, udvikling og energi skal stemme for. Det ventes dog at være en formalitet.

 

Annonce:
Forrige artikelFastspeed tilbyder nu fiber i Vestjylland
Næste artikelVi ønsker større TV, men ligger lavest i Norden
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.