Forside Produkter Computere

QNAP klar med M.2 NVMe NASbook

-

QNAP er klar med en NASbook, som giver dig en 2,5 GbE NAS i et lille kabinet, der rummer plads til 4 NVMe diske. Dette kan både bruges til rejsebrug, eller til videoproducenten som har brug for ekstern lagerplads.

QNAP lancerer i dag en kompakt og alsidig TBS-464 NASbook. Den er designet til små arbejdspladser og mobile medarbejdere. Med plads til fire M.2 NVMe SSD’er til lagring understøtter TBS-464 HybridMount, som kan tilslutte lagring fra skyen og lokal cachelagring, hvilket gør det muligt at arbejde med onlinefiler lige så hurtigt som med lokale filer. Den multifunktionelle og næsten lydløse TBS-464 har to HDMI 2.0 4K 60Hz-udgange, hardwareaccelereret transkodning og streaming og inkluderer QNAPs KoiMeeter til videokonferencer og trådløse præsentationer. Med to 2,5 GbE-porte kan TBS-464 NASbook opnå hastigheder på op til 5 Gbps ved at lade de to porte dele arbejdsbyrden (Port-trunking).

Annonce:

 

TBS-464 er baseret på en Intel® Celeron® N5105/N5095 quad core 4-tråds processor (burst op til 2,9 GHz) med Intel® AES-NI-krypteringsmotor, 8 GB DDR4-hukommelse og USB 3.2 Gen 1-porte til hurtigere dataoverførsel. TBS-464 er udstyret med QTS 5-operativsystemet.

TBS-464 understøtter medieafspilning på et tv/en skærm via to HDMI 2.0-udgange (op til 4K/60) og konverterer 4K-videoer til universelle filformater, der kan afspilles på flere enheder. Funktionaliteten i TBS-464 kan også udvides ved at installere apps fra det indbyggede QTS App Center.

 

Pris og levering

QNAP TBS-464-8 kommer til salg i december, og den vejledende pris pris uden NVMe diske ligger på 5.400,- . Du kan se aktuel dagspris her.

Vigtigste specifikationer

TBS-464-8G: Intel® Celeron® N5105/N5095 quad core-processor (burst op til 2,9 GHz); 8 GB DDR4 dual channel-hukommelse; 4x M.2 2280 NVMe Gen3x2 SSD-slots; 2x 2,5 GbE RJ45-porte, 1x 1GbE RJ45-port; 2x HDMI 2.0-output (4K @60Hz); 2x USB 3.2 Gen1-porte, 3x USB 2.0-porte; IR-sensor (IR-fjernbetjening sælges separat)

 

Annonce:
Forrige artikelElon Musk-firmaer anklages for ikke at gribe ind overfor sexchikane
Næste artikelElgiganten brager derudaf, og tangerer omsætningsrekord
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.