Forside * Nyheder

NORLYS: Nu skal københavnerne have Internet via fiber

-

Energi- og televirksomheden har indtil for nylig fokuseret på fiber til egne andelshavere i Jylland, men i efteråret rykkede landets største fibernet til både Odense og Næstved – og nu gælder det København, hvor borgerne i Valby og Frederiksberg bliver de første, der kan få glæde af et fibernet fra Norlys.

Lige nu kæmper de store netejere om at komme først ud til de kunder, der gerne vil have hurtigere internet. Norlys, der i forvejen ejer Danmarks største fibernet med udgangspunkt i Jylland, har lagt en ambitiøs plan om at tilbyde fibernet til yderligere 200.000 husstande inden udgangen af 2023, og det gælder også i bynære områder som København.

Annonce:

”Hvis du eksempelvis kigger på Indre By i København, er der ikke særlig meget fibernet, og så er København jo generelt en by med stor befolkningsvækst og meget etagebyggeri. Derfor giver det god mening at udrulle fiber i København,” siger Torben Poulsen, der er adm. direktør for Norlys Tele, som omfatter Norlys’ fiberforretning i en pressemeddelelse til recordere.dk

Lige nu lægges der fiber i jorden i Valby og Frederiksberg, hvor beboerne får fordelene ved et åbent net, hvor de selv kan vælge den serviceudbyder, de ønsker, og som passer til deres behov – uanset om det er Stofa, YouSee, Telenor, Fastspeed eller en af de mange andre udbydere på Norlys-nettet. Det er noget, der ikke kun kommer de nuværende borgere til gavn, men også de kommende generationer.

”Fibernettet er en teknologi, som vi regner med at kunne bruge i mindst de næste 30 år. Fiberens helt store styrke er nemlig, at man med rimelig sikkerhed kan sige, at der ikke er nogen begrænsninger på kapaciteten. Derfor er de næste generationers behov også sikret med fibernettet, ” siger Torben Poulsen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.