Forside * Featured

Pluto TV åbner til maj med 70 gratis tv-kanaler

-

Pluto TV vil levere både flow tv og on-demand over reklamebetalt streaming

Til maj åbner Pluto TV i Danmark. Det er gratis tv betalt af reklamer, også kaldet FAST (Free Ad-supported Streaming Television).

Annonce:

De fortæller nu at der vil være mere end 70 tv-kanaler at vælge imellem, både eksisterende tv-kanaler tilsat reklamer og eksklusive kanaler.

Det betyder at Pluto TV, som Paramount står bag, er gratis at bruge. I Norden er det NENT (Nordic entertainment group) der er annoncesalgspartner.

Samarbejdet med NENT betyder også at Viafree inkluderes i tjenesten. Her kan der ses tv on-demand fra bl.a. TV3-kanalerne.

Der er ikke krav om at oprette en bruger for at se med.

 

Indhold

Pluto TV fortæller at indholdet bliver film, tv-serier, reality, børneprogrammer, sport, nyheder og meget mere. Indholdet omfatter også titler fra Paramounts bagkatalog, såsom Catfish: The TV Show, South Park og Dora the Explorer, samt filmkanaler, herunder action, komedier og thrillere.

Tjenesten vil også få indhold fra flere internationale partnere, det fortæller de mere om senere.

“Pluto TV kommer nu til Norden med et eksklusivt tilbud. For første gang kombinerer vi streamet lineært tv, som allerede har fanget amerikanske og europæiske forbrugere, med en ny udvidet on-demand-sektion drevet af Viafree for at tilbyde det bedste internationale og lokale indhold i én tjeneste”, fortæller  Olivier Jollet, General Manager og Senior Vice President hos Pluto TV International i en udmelding og fortsætter:

“Jeg er sikker på, at Pluto TV vil tiltrække opmærksomhed på de nordiske markeder og hurtigt blive en ny destination for fans af kurateret indhold samt for kunder og partnere, der er interesserede i at investere i en ny og unik streamingtjeneste.”

 

Tilgængelighed

Pluto TV vil kunne ses via Apple TV, Android TV, Amazon Fire TV, Chromecast, Samsung, LG, Apple iOS, Android og web.

Lanceres i Norden d. 18. maj

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.