Forside Produkter Mobil

Teleselskaber donerer 20.000 SIM-kort til flygtninge

-
Foto: recordere.dk

YouSee, Telia, Telenor og 3 er gået sammen om at donere SIM-kort

Tusinder af flygtninge vil i de næste uger ankomme til Danmark. For at bidrage med en lille hjælp i den kritiske situation er mobilbranchens fire store selskaber YouSee, Telia, Telenor og 3 gået sammen om at donere i alt 20.000 SIM-kort til Røde Kors og til uddeling til flygtninge i kommunerne. Det skriver Teleindustrien i en udmelding.

Når man som flygtning ankommer til Danmark, er nogle af de mange udfordringer, man møder, at kunne orientere sig i det danske samfund – f.eks. være i dialog med myndigheder, læge og andre medflygtninge – samt bevare forbindelsen med familie og venner i hjemlandet.

Annonce:

For at hjælpe flygtningene i den første tid går Danmarks fire store mobilselskaber derfor sammen om at donere 20.000 SIM-kort til uddeling i Danmark. Røde Kors’ danske netværk har modtaget 4.000 SIM-kort mens resten uddeles via kommunerne.

“Befolkningen i Danmark er enormt engageret i at hjælpe i denne helt ekstraordinære situation. Det er vi også i telebranchen. I erkendelse af, at vi er stærkere sammen, er jeg særligt glad for, at vi har kunnet samle mobiloperatørerne om dette initiativ, som med kommunernes og Røde Kors’ uvurderlige hjælp forhåbentligt kan gøre en forskel for dem, der i disse dage kommer til Danmark”, fortæller Jakob Willer, direktør for brancheforeningen Teleindustrien.

Hos Røde Kors tager de mod donationen med glæde.

“Hos Røde Kors er vi glade for at modtage en så stor donation af SIM-kort, som fra dag ét vil være til hjælp for modtagerne. Som nyankommen til landet er der rigtigt meget, der er nyt, og enhver hjælp til at lette kontakten med familie, venner og pårørende, der kan være spredt over det meste af Europa, er afgørende”, lyder det fra leder af Røde Kors’ migrations- og flygtningeindsats, Niels Svankjær Christiansen.

Uddelingen af SIM-kortene er begyndt.

 

Fakta om initiativet

De fire mobilselskaber YouSee, Telia, Telenor og 3 donerer hver 5.000 SIM-kort

Den samlede donation er dermed på 20.000 SIM-kort

Vilkår og forbrugsgrænser på SIM-kortene varierer, men med et fælles fokus på frit forbrug af tale/sms i Danmark, en stor datapakke og muligheden for kontakt til EU og Ukraine

 

Annonce:
Forrige artikelNy EU lov skal begrænse Big Tech’s dominans
Næste artikelMobilePay i problemer: Trækker penge uden at overføre
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.