Forside * Nyheder

Avis: EU vil have bedre konkurrence på mobilbetalinger i Apple-enhederne

-

EU er på vej med en konkurrencesag mod Apple for at begrænse konkurrenters adgang til mobilbetalinger

Ifølge avisen Financial Times, så står Apple overfor en konkurrencesag i EU.

Annonce:

Ifølge avisens oplysninger så vil tech-giganten blive anklaget for at have et uretfærdigt monopol på mobilbetalingssystemet på iPhone. Dette ved at fremme egen betalingsløsning, Apple Pay, og begrænse andre tjenester fra at få samme adgang til iPhonens NFC-hardware.

Som det ser ud i dag, er det kun Apple Pay, der kan udnytte NFC-chippen til problemfri kontaktløse betalinger i detailbutikker, hvor brugerne blot skal holde deres iPhone (eller Apple Watch) tæt på en betalingsterminal for at starte en kontaktløs transaktion.

NFC-adgang til apps fra tredjeparter er stærkt begrænset, i det vigtige NFC-tilstande til mobilbetalinger er forbudt for app-udviklere, og andre NFC-operationer kræver ofte, at appen skal være i forgrunden for overhovedet at kunne fungere.

Apple har tidligere fortalt, at fuld adgang til NFC-chippen er begrænset for at beskytte kunderne mod misbrug eller krænkelser af privatlivets fred.

EU forventes at komme med en udmelding om sagen i næste uge.

Apple er samtidig under pres fra den nye lov om digitale markeder, som kan tvinge dem til at åbne sine platforme mere end nogensinde før, herunder tillade installation af apps udenom Apple App Store.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.