Forside * Featured

Bang & Olufsen lancerer nye in-ear høretelefoner

-

Danske Bang & Olufsen er klar med et nyt sæt in-ear høretelefoner med aktiv støjreduktion.

I dag annoncerer Bang & Olufsen deres hidtil mest dynamiske in-ear høretelefoner, Beoplay EX. Det fortæller Bang & Olufsen i en pressemeddelse. Høretelefonerne kombinerer elegant design, der endda er vand- og sved resistent, med B&O lyd med aktiv støjreducering og en komfortabel pasform – designet til at være din ledsager gennem hele dagen.

Annonce:

“Beoplay EX er et naturligt næste skridt i vores lydportefølje. Her har vi brugt vores ypperste ekspertise inden for design og lyd og kombineret det hele i ét par høretelefoner med de bedste features inden for komfort, design og kvalitetslyd,” fortæller Dorte Vestergaard, director and Head of the On-The-Go category hos Bang & Olufsen.

Det er danske Thomas Bentzen der står bag det enkle og elegante design. Thomas Bentzen har også har designet Beoplay EQ og har en lang portefølje af designsamarbejder bag sig.

Den spejlende glasbetjening på hver øretelefon står i smuk kontrast til det børstede aluminium, der giver høretelefonerne et eksklusivt look – uanset om det er i den sorte udgave (Black Anthracite), de gyldne (Gold Tone) eller kombien af sort og turkis (Anthracite Oxygen)

Udvalgte features for Beoplay EX

  • Adaptiv aktiv støjreduktion (ANC)
  • Op til 8 timers spilletid (28 timer med etui)
  • Vand- og sved resistente (IP57)
  • Bluetooth 5.2
  • Høj opkaldskvalitet med seks indbyggede mikrofoner
  • Multipoint-forbindelse, der gør det muligt at oprette forbindelse til to enheder på samme tid
  • Aluminium opladningsetui i praktisk lommestørrelse
  • Justerbar pasform med fire forskellige størrelser silikonepropper

 

Pris og tilgængelighed

Beoplay EX er tilgængelig hos udvalgte forhandlere og på bang-olufsen.com til maj i farverne Anthracite Oxygen (5. maj), Gold Tone (27. maj) og senere i Black Anthracite (TBA juni) til en vejledende pris på 2.999 DKK.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.