Forside * Featured

Nu åbner BritBox i Danmark

-

I december kunne vi fortælle at BritBox som er en streamingtjeneste som ejes af BBC og ITV har skabt var på vej til Danmark. Nu er der sat dato og pris på.

Efter en succesfuld lancering af BritBox i USA, Canada, Australien og Syd Afrika udvider streamingtjenesten nu til yderligere 8 lande internationalt – blandt andet i Danmark og resten af Norden.

Annonce:

Fra torsdag den 28. april vil abonnenter have mulighed for at se den største samling af britisk indhold med flere tusinde timers underholdning tilgængeligt fra lanceringen. Et udvalg af nye BritBox Orginials vil også lande i løbet af det første år – inklusiv true-crime dramaerne Stonehouse, med Matthew Macfadyen og Keeley Hawes og The Thief, His Wife, and the Canoe, med Eddie Marsan i hovedrollen. Samt den lethjertede mordmysterieserie Sister Boniface Mysteries med Lorna Watson og Jerry Iwu i hovedrollerne og The Confessions of Frannie Langton med Karla-Simone Spence og Jodhi May. BritBox Nordic vil også lancere eksklusive nye titler hver måned, fra den længe ventede Idris Elba’s Fight School til den anmelderroste Anne med prisvindende Maxine Peake i hovedrollen. 

 

Nyheder og eksklusive titler ved lanceringen af BritBox i april

Én af de nye serier på BritBox er den gribende BritBox Original serie Crime. Serien bygger på Trainspotting-forfatteren Irvine Welshs bestseller-roman og er Welshs første ”serieficering” nogensinde. Serien hyldes af kritikere, som beskriver den som ‘genialt skrevet… ligefrem gribende’ og ‘betagende’. Derudover har serien skuespilleren Dougray Scott (Mission: Impossible 2, Batwoman) i hovedrollen som kriminalinspektør Ray Lennox, der har til opgave at finde en forsvundet skolepige, mens han kæmper med sin egen afhængighed. Crime har kort sagt et groft og snoet plot. Serien er optaget i Skotland og har den flere højprofilerede biroller. Blandt andet skuespillerne Joanna Vanderham (Warrior, Legends of Tomorrow) og Ken Stott (Plunkett & Macleane, Charlie Wilson’s War).

Greg Davies (The Inbetweeners, Cuckoo) har skrevet og er hovedrolleindehaver i den mørke komedieserie The Cleaner. Davies’ rolle i serien en midaldrende mand, der vasker op efter grusomme mord og alt for tidlige dødsfald. Baseret på den tyske serie Der Tatortreiniger, byder den på en række britiske talenter, herunder den BAFTA-vindende skuespillerinde Helena Bonham Carter (The Crown, The King’s Speech) i en uundværlig gæsteoptræden.

Beskrevet som ‘fascinerende’ og ‘spækket med strålende anekdoter’ af den britiske presse, sætter dokumentaren Hollywood Bulldogs: The Rise and Falls of the Great British Stuntman spotlight på de mænd, der hoppede, sparkede og eksploderede deres vej gennem de mange Hollywood-Blockbusters i 1970’erne og 80’erne som blandt andet Bond, Batman, Star Wars og Superman.

Ud over spændende dramaer og morsomme komedier, kan reality-tv fans se sæson 17 og 18 af Masterchef UK eksklusivt på BritBox, alt imens krimielskere ikke skal gå glip af sæson 6 af den gribende politiserie Line of Duty. Har man endnu ikke set serien, er der også rig mulighed for at binge de 5 tidligere sæsoner. Den prisvindende Line of Duty-serie tiltrak over 15 millioner seere til den neglebidende finale af sæson 6, hvilket gør serien til Storbritanniens mest sete dramaserie i det 21. århundrede.

BritBox vil være tilgængelig i Danmark og resten af Norden fra torsdag den 28. april via BritBox.com, på Android og Apple mobiler og tablets, Fire TV, Apple TV, Samsung Smart TV og LG Smart TV. BritBox’ indhold vil også være tilgængelig for medlemmer af C More.

Priser (efter 7 dages gratis prøveperiode):

I Danmark bliver prisen 79 DKK om måneden eller 599 DKK årligt. Der er en gratis 7 dages prøveperiode.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.