Forside Baggrund

Prissmæk til YouSee telefonkunder

-
Foto: Shutterstock.com

Fastnet hos YouSee bliver dyrere med en prisstigning på 12 procent

240 kroner om året. Så meget stiger prisen på en telefonlinje hos YouSee, det der kaldes fastnet. Det skriver Finans.

“Den 1. juli 2022 justerer vi priserne på dine fastnetabonnementer, hvilket skyldes øgede omkostninger til vores leverandør”, skriver YouSee til kunderne i et varslingsbrev.

Annonce:

Hidtil har det kostet kr. 164/måned at have en fast telefonforbindelse hos landets største teleselskab. Det stiger nu til 184 kr/måned, svarende til en prisstigning på 12 procent.

Finans har dykket ned i abonnementstallene og kan se at fastnet-forretningen hos YouSee bløder kunder i stort tal, så der i dag er markant færre til at betale for telefonnettet. Hvor der var 609.000 fastnet kunder i TDC i foråret 2018, så var det tal i 2021 faldet til 399.000, heraf er de 285.000 privatkunder i YouSee.

Den annoncerede prisstigning er den første for fastnet-kunderne hos YouSee siden 2014. Dengang steg prisen med 30 kr/måned til 164 kr/måned, og det niveau har så holdt frem til nu.

 

Annonce:
Forrige artikelMINITEST: Sennheiser Momentum True Wireless 3
Næste artikelEU advarer Elon Musk i forbindelse med Twitter-køb
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.