Forside * Nyheder

Samsung lancerer ny robust bærbar SSD

-

Samsung T7 Shield Portable Solid State Drive er vand- og støvafvisende

Samsung Electronics har lanceret en ekstern “disk”: T7 Shield Portable Solid State Drive (PSSD).

Annonce:

Disken vejer blot 98 gram og kommer med en indbygget fingeraftryksaflæser, som øger databeskyttelsen.

“Uanset om man er professionel kreatør eller privatperson som kan lide kreativitet, er vigtigheden af et godt produkt med høj ydeevne lige stor. T7 Sheild giver brugere en holdbar og pålidelig harddisk, som garanterer at deres data forbliver sikret, hvis uheldet er ude og SSD’en skulle blive tabt, udsat for vand, eller hvis det skal anvendes udendørs”, fortæller Jani Laaksonen Produktansvarlig for Memory på Samsung i Norden, i en udmelding.

 

 

IP65-klassificeret

T7 Shield er Samsungs mest holdbare PSSD hidtil, hvilket gør den oplagt til alle brugere, der arbejder kreativt i marken og på farten.

Med IP65-klassificeringen er SSD’en både støv- og vandafvisende. T7 Shield er derudover også stødresistent fra fald helt op til 3 meter.

 

God ydeevne

T7 Shield læser med 1050 MB/s og skriver med 1000 MB/s, hvilket ifølge Samsung er den hurtigste overførselshastighed baseret på USB 3.2 Gen2 standarden.

T7-modellen er dermed omtrent dobbelt så hurtig som dens forgænger, T5, og sammenlignet med en ekstern harddisk er den nye PSSD op til 9,5 gange hurtigere.

Materialer og software er forbedret i forhold til tidligere modeller og det minimerer risikoen for udfordringer ved data-tunge overførsler, som nedbrydning og overophedning.

Samsung fortæller at data overføres helt stabilt, uden at ydeevnen falder. Selv når der er tale om data-tunge opgaver som højtopløste videooptagelser, redigering, kodning mv.

 

Bred kompatibilitet og skærpet sikkerhed

Samsungs T7 Shield er bygget til at kunne anvendes på tværs af flere enheder som PC, Mac, smartphone (Android) eller gaming-konsol.

På sikkerheden understøttes 256-bit AES (Advanced Encryption Standard) med hardware-kryptering .

T7 Shield er tilgængelig i beige, sort og blå og i størrelserne 1TB og 2TB. Tilslutning er USB-C og der medfølger et USB-C kabel og et adapterkabel fra USB-C til USB-A.

Samsung yder 3 års garanti.

 

Pris og tilgængelighed

  • Samsung T7 Shield 1TB kr. 1.399,-
  • Samsung T7 Shield 2TB kr. 2.499,-

Er til salg nu (Tjek dagspriser og forhandlere)

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.