Forside * Nyheder

OnePlus klar med to nye Nord modeller

-
OnePlus Nord 2T 5G

OnePlus udvider i dag den populære Nord-serie med to nye mobiler – OnePlus Nord 2T 5G, OnePlus CE 2 Lite 5G

OnePlus Nord 2T 5G står på skuldrene af den populære OnePlus Nord 2 og kommer i en opdateret og forbedret udgave. Den tilbyder samme 80W SUPERVOOC-opladningssystem som OnePlus 10 Pro 5G, et opgraderet MediaTek Dimensity 1300 chipset og et opdateret 32 MP frontkamera samt OxygenOS 12.1.

“Som led i vores ambition om at gøre OnePlus-oplevelsen tilgængelig for et endnu bredere publikum tilbyder OnePlus Nord 2T 5G en kombination af enestående software og hardware, der skubber grænserne for en solid smartphone til hverdagen,” siger Pete Lau, grundlægger af OnePlus og fortsætter: “Med førsteklasses flagskibs-hardware og gnidningsfri software – der bl.a. tæller 80W SUPERVOOC, MediaTek Dimensity 1300 og Sonys IMX766 kameramodul med IOS samt OxygenOS 12.1 – føles OnePlus Nord 2T 5G mere premium, end prisen angiver.”

Annonce:

 

Hurtigste opladningssystem til dato

Med OnePlus’ hurtigste og mest effektive opladningssystem til dato – 80W SUPERVOOC – tager det ikke mere end 27 minutter for OnePlus Nord 2T 5G at lade det store 4.500 mAh-batteri helt op. Har man behov for strøm til en fuld dag kan det klares på imponerende 15 minutter, som er 120 pct. hurtigere, end det var muligt med forgængeren OnePlus Nord.

OnePlus Nord 2T 5G har en certificering fra TÜV Rheinland for sikker og hurtig opladning og anvendelse. Derudover kommer den med ni indbyggede temperatursensorer, der sikrer en ideel og tilpas kølig temperatur i realtid under hele opladningen.

OnePlus Nord 2T 5G er udstyret med et kraftigt triplekamera på bagsiden, der består af en 50 MP Sony IMX766-sensor med optisk billedstabilisering, et 8 MP ultravidvinkelkamera med et synsfelt på 120° samt en 2 MP monoobjektiv.

Sonys 50 MP IMX766 er udvalgt på grund af dets 1/1.56 tommer store sensorer, 1.0um pixelstørrelse samt understøttelse af OIS. På forsiden er OnePlus Nord 2T 5G udstyret med et 32 MP kamera, hvilket er det samme, man finder på OnePlus 10 Pro 5G. Selfie-kameraet har elektronisk billedstabilisering (EIS) og en AI-algoritme, der gør fotos og videoer endnu skarpere.

 

OnePlus Nord 2T 5G kommer med et MediaTek Dimensity 1300 chipset, der med sin octa-core processor byder på en hastighed på op til 3 GHz samt et yderst effektivt strømforbrug og temperaturkontrol med HyperEngine 5.0, der gør smartphonen perfekt til gaming.

Chipsettet kommer med op til 12 GB LPDDR4X RAM og op til 256 GB UFS 3.1-lagerplads, der sikrer en hurtig og gnidningsfri oplevelse.

Desuden understøtter OnePlus Nord 2T 5G Wi-Fi / Bluetooth Hybrid 2.0 teknologi, der giver en stabil datahastighed. Den 6,43” store FHD+ AMOLED-skærm med en opdateringsfrekvens på 90 Hz gør brugen af smartphonen nem og intuitiv, ligesom understøttelsen af HDR10+ gør det muligt at se film og andet indhold fra streamingtjenester i fængende farver, der giver en fordybende oplevelse.

OnePlus Nord 2T 5G kommer med OxygenOS 12.1 og Android12 og vil over tid modtage to større Android-opdateringer og i alt tre års sikkerhedsopdateringer.

 

Pris og tilgængelighed

OnePlus Nord 2T 5G bliver sat til salg den 24. maj, men kan forudbestilles allerede fra den 19. maj på OnePlus.com og hos forhandlerne Telia, Call Me, Telenor, CBB, 3, Oister, Elgiganten, Power og Proshop. OnePlus Nord 2T 5G 8GB+128G har en vejledende udsalgspris på 3.299 kr., mens prisen er 3.899 kr. for OnePlus Nord 2T 5G 12GB+256GB.

 

 

OnePlus Nord CE 2 Lite 5G

OnePlus Nord CE 2 Lite 5G er en kraftfuld smartphone, der bl.a. kommer med et hurtigt og energibesparende chipset, et stort batteri med hurtig opladning samt en 120 Hz-skærm. Derudover kommer den med OxygenOS 12.1, understøtter 5G og byder på populære funktioner – kendt fra OnePlus Nord CE-serien – herunder det velkendte 3,5 mm-jackstik og op til 1TB udvidet lagerplads via microSD.

 

21 timers YouTube-videoer på en enkelt opladning

OnePlus Nord CE 2 Lite 5G er udstyret med en Snapdragon® 695 5G octa-core CPU, der leverer en hastighed på op til 2,2 GHz. OnePlus Nord CE 2 Lite 5G kommer derudover med en Qualcomm® Adreno™ 619 GPU, som har en 30 pct. bedre ydeevne end sin forgænger, 8 GB LPDDR4X RAM og 128 GB lagerplads.

Det store 5.000 mAh- batteri i OnePlus Nord CE 2 Lite 5G gør også denne smartphone ideel til spil, streaming og mange timers daglig brug på sociale medier. På én og samme opladning kan OnePlus Nord CE 2 Lite 5G fx streame 21 timers YouTube-videoer, ligesom brugeren kan nå at gennemføre 23 sammenhængende runder à 30-minutters varighed pr. spil af det populære Battle Royale-spil PUBG Mobile.

 

OnePlus Nord CE 2 Lite 5G er også udstyret med det effektive SUPERVOOC-opladningssystem, der med de 33W oplader batteriet fra 1-50 % på kun 30 minutter.

På forsiden af OnePlus Nord CE 2 Lite 5G sidder der en 6,59” FHD+ LCD-skærm med en opdateringsfrekvens på 120 Hz. Tilsammen giver det brugeren en yderst behagelig og strømbesparende skærmoplevelse. OnePlus Nord CE 2 Lite 5G understøtter HyperBoost Gaming Engine med funktioner såsom General Performance Adapter (GPA) og Frame Stabilizer, hvilket giver en mere stabil og responsiv spiloplevelse.

På bagsiden af OnePlus Nord CE 2 Lite 5G finder man et triplekamerasystem, der med en 64 MP hovedsensor gør det muligt at tage skarpere billeder med minimal sløring og støj. Hovedsensoren arbejder sammen med et 2 MP depth-assist kamera for at sikre, at billeder i portrættilstand har fremragende dybde, knivskarp klarhed og præcist skitserede motiver.

På forsiden finder man et 16 MP kamera med elektronisk billedstabilisering (EIS), hvilket giver klarere og mere rolige billeder under udfordrende forhold. Med Dual-View Video giver OnePlus Nord CE 2 Lite 5G brugerne mulighed for at optage med både det forreste og det bagerste kamera på samme tid, hvilket åbner en perlerække af kreative muligheder, når man filmer.

OnePlus Nord CE 2 Lite 5G fås i to farver – Blue Tide og Black Dusk – der begge er fingeraftryks- og pletafvisende. Blue Tide har farver changerende i blå og gul, mens Black Dusk har en mørk, matsort finish. Kanterne på OnePlus Nord CE 2 Lite 5G er fladere, hvilket sammen med den slanke 8,5 mm-konstruktion gør det behageligt at holde enheden i længere tid, både vandret og lodret.

OnePlus Nord CE 2 Lite 5G er forudinstalleret med OxygenOS 12.1 og vil modtage to Android™-opdateringer og tre års Android-sikkerhedsopdateringer.

 

Pris og tilgængelighed

OnePlus Nord CE 2 Lite 5G bliver sat til salg den 24. maj, men kan forudbestilles allerede fra den 19. maj på OnePlus.com hos forhandlerne Telia, Call Me, Telenor, CBB, Elgiganten, Power og Proshop til en vejledende udsalgspris på 2.499 kr.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.