Forside Nyheder

Refurbed: Ny netbutik for genbrugt elektronik

-

Østrigske Refurbed er gået ind på det danske marked for genbrug af elektronikprodukter

En ny spiller er gået ind på markedet for genanvendt elektronik i Danmark.

Annonce:

Refurbed blev grundlagt i 2017 i Østrig af Peter Windischhofer, Kilian Kaminski og Jürgen Riedl, der oplevede et stigende behov for genanvendte smartphones, tablets og computere, som kunne opfylde både sikkerhedskriterier, kvalitet og med en ny garanti.

Platformen er i dag tilgængelig i Østrig, Tyskland, Irland, Frankrig, Italien, Sverige, og nu Danmark.

“Danmark er et interessant marked for Refurbed, fordi bæredygtighed i stigende grad bliver en vigtig faktor for mange danske forbrugere. Flere leder efter måder, hvorpå de kan købe færre ny-producerede varer og produkter, og her er blandt andet brugte telefoner et godt bud, fordi man ikke behøver gå på kompromis med hverken kvalitet eller service”, fortæller Kilian Kaminski, der er medstifter af Refurbed i en udmelding.

Refurbed øjner plads til vækst, både i Danmark og resten af Europa.

“Markedspotentialet for genanvendt teknologi vokser meget hurtigt i både Danmark og resten af Europa, og markedet har bestemt ikke opnået den fulde kapacitet endnu. Vores vision er, at hvert hjem skal indeholde mindst én genanvendt teknologisk enhed inden for de næste par år”.

Sortimentet på hjemmesiden omfatter p.t. over 8.000 produkter, som smartphones, computere og tablets. Fra mærker som Apple, Samsung, Huawei, HP og Lenovo.

 

Annonce:
Forrige artikelNetflix kan være på vej til at købe Roku
Næste artikelNu vil IKEA også sælge pladespillere
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.