Forside * Featured

Sonos: Bare behold de fejlleverede højttalere

-
Foto: Shutterstock.com

Sonos vil overholde kravene fra de amarikanske handelsmyndigheder og lade kunder beholde højttalere som er leveret ekstra

En fejl i Sonos webbutik betød at en række kunder fik leveret for mange højttalere. Deres ene ordre var blevet behandlet flere gange, og nu kom der flere højttalere ind af døren hos kunderne.

En kunde oplevede at modtage 30 forsendelser fra Sonos, fordi ordren på flere højttalere var blevet behandlet i alt 6 gange, og nu hobede papkasserne sig op ved lejligheden.

Annonce:

I følge de amerikanske handelsmyndigheder, Federal Trade Commission (FTC), så er der klare regler på området. Hvis et firma sender en vare som ikke er bestilt, så må man beholde den og betragte det som en gave.

Sonos forsøgte dog først at få enten produkterne retur, ved at sende returlabels, eller at få kunderne til at betale for de ekstra varer. Nu har de dog ændret udmelding. Kunder som har fået leveret for meget, kan selv vælge om de – kvit og frit – ønsker at beholde grejet eller returnere det.

“Sonos kræver ikke returnering af ekstra udstyr og respekterer den enkelte berørte kundes beslutning”, fortæller Sonos talsperson Madeline Krebs til The Verge og slutter: “Vi har og vil fortsat være i fuld overensstemmelse med FTC’s krav.”

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.