Forside Indhold og distribution Film

Viaplay sætter udviklingen af danske fiktionsprojekter på pause

-

Viaplay følger efter TV 2 og Netflix og sætter udviklingen af nye danske film- og tv-serier på pause

Nu trykker også Viaplay på også stopknappen for udvikling af dansk fiktion. Dermed følger de i kølvandet på TV 2 og Netflix, som allerede har meldt ud at den nye 2-årige rettighedsaftale om betaling til de kreative kræfter er blevet for dyr.

Annonce:

I et åbent brev til parterne bag den ny rettighedsaftale, Create Denmark og Producentforeningen, retter Viaplay Group kritik mod flere punkter i aftalen som streamingtjenesten ikke finder acceptabel. Det skriver MediaWatch.

Viaplay vil derfor gerne mødes med parterne for at drøfte de udfordringer som de ser i den ny aftale. De tre punkter som møder kritik er:

  1. Rettighedsvederlaget er ifølge Viaplay er for dyrt og ”hindrer en
    kommerciel og bæredygtig produktion” i Danmark.
  2. Afregning bygger på streamingtjenesternes abonnementstal, fremfor f.eks. seertal på den enkelte serie. Viaplay satser f.eks. meget på sport som en drivkraft til at hente abonnenter ind på tjenesten, men mener det er skævt hvis populariteten af sport skal afspejle hvor meget rettighedshaverne af en tv-serie aflønnes.
  3. Streamingtjenesterne skal rapportere oplysninger om brugertal, sening osv. som skal bruges til at udregne de årlige rettighedsvederlag. Viaplay mener at det vil medføre en uhensigtsmæssig høj administrativ arbejdsbyrde, og være fordyrende.

Det var Viaplays ambition at lancere mindst 10 danske fiktionsserier og film årligt de kommende år, og håber at der kan findes en kortsigtet løsning for at komme i hus med de igangværende projekter.

“Når denne løsning er udarbejdet, vil vi gerne fortsætte vores samarbejde
og søge at identificere en åben og pragmatisk fremgangsmåde med
henblik på at opnå en langsigtet løsning”, lyder det i brevet, som er
signeret af Filippa Wallestam, indholdschef i Viaplay Group, og hun slutter:

“Indtil vi har opnået en bæredygtig aftale, ser vi imidlertid ingen anden
udvej end at stille udvikling af yderligere danske fiktions-projekter i bero.
På længere sigt håber vi, at vi kan finde en farbar vej, så vi igen kan
producere fiktion i Danmark”

Se også: Netflix dropper udvikling af danske serier

 

Annonce:
Forrige artikelÉt oplader stik: EU vedtager fælles standard for opladning
Næste artikelBilproducenter virker ikke klar til Apples vilde CarPlay-planer
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.