Forside * Fokus

Her er Netflix’ filmprogram for resten af året

-
Daniel Craig er tilbage i rollen som Benoit Blanc i ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’ 23. december på Netflix (Foto: Netflix)

Netflix har afsløret sine filmpremierer for resten af 2022, hvor tjenesten både skal holde fast i sine abonnenter og helst prøve at få medlemstilgangen til at vokse igen.

Netflix går for første gang i tjenestens historie ind i et efterår og en julesæson, hvor de for alvor er presset af konkurrenterne. Det er efterhånden en velkendt sag, at 2022 blev året, hvor Netflix for første gang kunne registrere nedadgående abonnementstal, hvilket tjenesten reagerede på med forskellige tiltag.

Et af tiltagene var aflysningen af en del forskellige shows og dyre filmproduktioner med henblik på at spare penge. Et andet var det reklame-abonnement, de siden har annonceret, og som vi gradvist hører flere og flere rygter om.

Annonce:

Uanset, hvordan man vender og drejer det, er Netflix ekstra udfordret lige nu, så dette halvår er måske et af de vigtigste i tjenestens hidtidige historie. Hvis de ikke kan demonstrere, at det er de ekstra penge værd (eftersom Netflix er dyrere end mange af sine konkurrenter), kommer medlemstilgangen formentlig til at fortsætte med at falde.

Det hele handler naturligvis om, hvilket indhold, der er i vente på Netflix, og derfor er det vigtigt, at Netflix i andet halvår af 2022 har gode ting på programmet. Måske er det netop derfor, Netflix har afsløret sit efterårsprogram allerede nu, i hvert fald når det gælder, hvilke film, der får premiere på streamingtjenesten. Du kan se den fulde liste herunder.

Knives Out 2, Stephen King og Enola Holmes

Det hjælper ikke på Netflix’ sag, at deres nok mest populære serie-brands, ’Stranger Things’ og ’Black Mirror’, ikke kan komme på banen og hive abonnenter hjem her i andet halvår. ’Stranger Things 4’ havde som bekendt premiere over sommeren, og holdet bag ’Black Mirror’ er først lige gået i gang med at producere næste sæson.

Det er sikkert også derfor, Netflix ønsker at sætte spotlys på de film, der er på vej. Og selv om mange af filmene ser relativt ukendte ud, er der alligevel nogle trækplastre imellem. Det store spørgsmål er naturligvis, om det er nok.

Blandt de helt store trækplastre er der to premierer, der begge ligger tæt på årets afslutning. Den ene er fortsættelsen af historien om Sherlock Holmes’ lillesøster, Enola, der spilles af Millie Bobbie Brown fra ’Stranger Things’. Så der kommer altså en eller anden form for repræsentation af den populære serie senere på året, selvom det naturligvis er et helt andet univers. ’Enola Holmes 2’ får premiere 4. november.

Der er formentlig også mange, der glæder sig til at se Rian Johnsons fortsættelse af den lårklaskende morsomme Agatha Christie-hyldest ’Knives Out’. Ligesom originalen er den opkaldt efter en sang. ’Knives Out’ er et Radiohead-nummer, mens ’Glass Onion’ er en Beatles-klassiker. Titlen på ’Knives Out’-opfølgeren er således ’Glass Onion: A Knives Out Mystery’ og den har premiere 23. december.

Blandt de andre bemærkelsesværdige film finder man Guillermo Del Toro’s bud på ’Pinocchio’ og en Musical-udgave af Roald Dahls ’Matilda’, der tidligere har været filmatiseret med blandt andet Danny DeVito. Stephen King-filmatiseringen ’Mr. Harrigan’s Phone’ ser også interessant ud, og hvis du er typen, der elsker romantiske komedier med juletema, er der hele tre på vej: ’Christmas With You’, ’Falling for Christmas’ og ’The Noel Diary’.

Her er Netflix’ premiere-liste:

September
Fenced In – 1. september
Love in the Villa – 1. september
Ivy + Bean – 2. september
Ivy + Bean: The Ghost That Had To Go – 2. september
Ivy + Bean: Doomed To Dance – 2. september
The Anthrax Attacks – 8. september
End of the Road – 9. september
Drifting Home – 16. september
Do Revenge – 16. september
Lou – 23. september
A Jazzman’s Blues – 23. september
Athena – 23. september
Blonde 28. september

Oktober
Mr. Harrigan’s Phone – 5. oktober
Luckiest Girl Alive – 7. oktober
The Redeem Team -7. oktober
The Curse Of Bridge Hollow – 14. oktober
The School For Good And Evil – 19. oktober
Descendant – October 21st, in select theaters 21. oktober
The Good Nurse – October 26th, in select theaters 19. oktober
All Quiet on the Western Front 28. oktober
Wendell & Wild – in select theaters 21. oktober

November
Enola Holmes 2 – 4. november
Falling For Christmas – 10. november
Is That Black Enough For You?!? – 11. november
Capturing The Killer Nurse – 11. november
In Her Hands – 16. november
Christmas With You – 17. november
Slumberland – 18. november
The Swimmers – 23. november
The Noel Diary – 24. november
My Father’s Dragon november – dato endnu ikke offentliggjort
Monica, O My Darling – november – dato endnu ikke offentliggjort

December
Guillermo Del Toro’s Pinocchio – 9. december
The Volcano: Rescue From Whakaari – 16. december
Bardo, False Chronicle of a Handful of Truths – 16. december
The Seven Deadly Sins: Grudge Of Edinburgh Part 1 – 20. december
Glass Onion: A Knives Out Mystery – 23. december
Roald Dahl’s Matilda The Musical – 25. december
White Noise – 30. december
Lady Chatterley’s Lover – december – dato endnu ikke offentliggjort
Scrooge: A Christmas Carol december – dato endnu ikke offentliggjort

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.