Forside Nyheder

LG har lavet et 97″ OLED-display med 5.1 lyd i glasset

-
Foto: LG Display

LG Display udvider den ‘usynlige’ lyd i OLED-displays til også at håndtere 5.1 lyd

I disse dage afholdes udstillingen K-Display 2022 i Sydkorea. Det er KDIA’s (Korea Display Industry Association) største udstilling om skærme.

Her har LG Display taget en ny demo med af ‘usynlig’ lyd i OLED displays. Men hvor den teknologi tidligere har været begrænset til stereo, så viser LG Display at de har taget det skridtet videre og bygget ‘usynlig’ virtuel 5.1 lyd ind i et OLED-panel. Det skriver de i en udmelding.

Annonce:

Selve displayet som benyttes er et 97″ OLED.EX, som er det største det største OLED-tv-panel, der nogensinde er fremstillet. I EX-teknologien benyttes kunstig intelligens, til at forudsige hvor på skærmen der skal bruges mest energi, og det resulterer i 30% højere lysintensitet, sammenlignet med konventionelle OLED.

Lyd der kommer fra selve displayet kendes allerede i dag. Bl.a. har Sony gjort brug af teknologien i nogle af deres OLED TV, til at lave stereolyd uden højttalere eller soundbar. I stedet bringes frontglasset på displayet til at vibrere, så selve glasset fungerer som højttaler-membran.

Nu med et 5.1-kanals lydsystem er indlejret i skærmen, som projekteret virtuel surround. LG Display kalder det Film CSO-teknologi, hvor CSO er en forkortelse for Cinematic Sound OLED.

LG Display er LGs datterselskab som udvikler og sælger displays, både til LG og andre kunder som f.eks. Sony, Philips og Panasonic. Fra de viser ny teknologi frem, til vi ser det anvendt i konsumer-produkter, kan godt gå et år eller mere.

 

Annonce:
Forrige artikelUSA: Disney+ indfører reklamer og hæver prisen for at slippe
Næste artikelSamsungs nye Galaxy Buds2 Pro understøtter 24-bit-lyd
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.