Forside * Tests

Logitech Zone Wired Earbuds – Klar til møder på farten

-

Er du en af dem som holder mange virtuelle møder på farten, og er du træt af at løbe tør for batteri, så har Logitech et sæt kablede in-ear hovedtelefoner til under 500 kr. der har støjreduktion på mikrofonen, så du også kan holde møder i toget.

Logitech Zone Wired Earbuds kommer i et lille stof-etui der udover de kablede in-ears indeholder 4 forskellige sæt silikone-ørepropper, XS, S, M, L, og de kablede in-ears kommer med USB-C, så i etuiet ligger der også en USB-A til USB-C adapter. Hvis du ønsker at bruge mini-jack, kan du fjerne USB-C delen og bruge et almindeligt mini-jack kabel i stedet.

 

Annonce:

På kablet er der en dedikeret betjening til mikrofon, og så er der også en play/pause knap hvis du vælger at bruge dem til musik. Vær dog opmærksom på at disse øre-telefoner er lavet og optimeret til møder, så du skal ikke købe dem, hvis det primært er til musik

 

Ørepropperne er magnetiske, så du let kan holde styr på kablerne, når du pakker dem ned efter afholdte møder.

 

Klar tale med støjreduceret mikrofon

Logitech Zone Wired Earbuds har aktiv støjreduktion på mikrofonen, og det gør at den fokuserer på din stemme, og ikke den støj der er omkring dig. Vi kender det sikkert godt alle sammen, at der altid er en i mødet som sidder i storrum hvor folk taler omkring mødedeltageren, og man derfor gentagne gange må bede den deltager om at mute sin mikrofon.

Jeg har brugt Logitech Zone Wired et par uger på job’et, og jeg holder mange virtuelle møder hver dag, og jeg var imponeret over lydkvaliteten på møderne. De deltagendes stemmer kom klart igennem, og det er tydeligt at disse Zone Wired er optimeret til stemmer. Da jeg havde fundet den størrelse silikone-prop der passede til mig, så var der også god dæmpning på støjen omkring mig.

For at gå videre til hvordan min stemme blev leveret til dem i den anden ende, opfangede den omni-direktionelle mikrofon min stemme uden forvrængning hver gang. Der var ingen, der klagede over jeg faldt ud, og selv i støjende omgivelser opfangede mikrofonen min stemme og filtrerede al omgivende støj fra.

 

Hvem er Logitech Zone Wired Earbuds til?

Du skal kigge på Logitech Zone Wired Earbuds, hvis du gerne vil have et prisbilligt sæt in-ears dedikeret til møder, og du kan leve med at sidde med kablet lyd i ørene.

På Pricerunner kan du få Logitech Zone Wired Earbuds fra omkring 500,- og det er de klart værd. De fås i farverne Graphite og Rose.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.