Forside Nyheder

Apple Music lancerer ny Replay-oplevelse og afslører hitlisterne for 2022

-

Fra og med i dag får Apple Music-abonnenter en redesignet Replay-oplevelse, hvor de kan se de sange, kunstnere, album, genrer m.m., som de har lyttet mest til.

2022 var et vildt spændende musikår, hvor lytterne kunne dykke ned i nye lyde, nye sprog og nye genrer som aldrig før. Årets hitlister 2022 viser desuden, hvor stor indflydelse Apple Music-lytterne har haft på at gøre 2022 til et år, der vil blive husket, både individuelt og som et fællesskab.
“Da vi lancerede Replay, blev funktionen straks en fanfavorit i Apple Music, og vi har været meget opsatte på at videreudvikle abonnenternes oplevelse og gøre den endnu mere speciel, personlig og unik,” fortalte Oliver Schusser, Apples Vice President for Apple Music and Beats. “Den musik, vi lytter til i løbet af året, bliver som et slags soundtrack, og det er rigtig sjovt at kunne gå tilbage og genopleve disse betydningsfulde og mindeværdige øjeblikke igen og igen.”

Den redesignede Replay-oplevelse i Apple Music

Nyt i 2022 er en oplevelse, der runder året af ved at give abonnenter større indblik i, hvad de har lyttet til, samt nye funktioner, bl.a. en personligt tilpasset visning af højdepunkter. Brugerne kan finde ud af, hvilke sange, album, kunstnere, genrer m.m., de har lyttet mest til. Superfans kan tilmed tjekke deres yndlingskunstner eller -genre for at se, om de er på top 100 over brugere, der har lyttet mest til denne kunstner eller genre.
Apple Musics lyttere kan fortsætte med at tjekke Replay indtil den 31. december for at se, om deres lyttemønstre ændrer sig, inden 2023 starter, og så snart det nye år begynder, kan de fortsætte med at lytte på Apple Music for at opdage og dele nye indblik i 2023 hver uge.
Alle indblik med Replay er optimeret til deling med familie og venner på deres sociale kanaler eller på enhver beskedplatform.

Indblik i hitlister

Apple Music har også afsløret årets hitlister, som fremhæver de mest populære sange, mest søgte sange på Shazam, mest populære træningssange og mest læste sangtekster fra 2022. Dykker man ned i listerne, vil musikentusiaster lægge mærke til det stigende antal ikke-engelsksprogede sange, opblomstringen af det, der engang var nichegenrer, og en række spændende nye kunstnere, som træder ind i rampelyset for første gang.
Se alle årets hitlister på Apple Music.
Annonce:
KILDEPressemeddelse, Apple Danmark
Forrige artikelSnart slut med flytilstand? EU tillader 5G-forbindelser i fly
Næste artikelKøbte 300 iPhones og blev overfaldet og røvet
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.