Forside Produkter Auto

Google samler medarbejderne bag Maps og Waze

-

Slut med Waze på egen adresse. Lægges ind under Googles Geo team med Maps

Google fusionerer kræfterne bag deres kort-tjenester. Maps- og Waze-teams kommer under den samme afdeling: Geo teamet

Annonce:

Det handler om pres på at reducere omkostningerne. Det skriver magasinet The Verge.

Begge kortlægningsapps vil fortsat fungere uafhængigt af hinanden, men Waze-medarbejderne skal fremover arbejde samme sted under Googles Geo organisation, som i dag administrerer Google Maps, Google Earth og Street View.

“Google er fortsat dybt engageret i Waze’s unikke brand, dets elskede app og dets blomstrende fællesskab af frivillige og brugere”, siger Waze’s PR-chef, Caroline Bourdeau, til The Verge, og fortsætter:

“Ved at bringe Waze-teamet ind i Geo’s portefølje af reelle kortlægningsprodukter, som Google Maps, Google Earth og Street View, vil holdene drage fordel af et yderligere øget teknisk samarbejde.”

Googles moderselskab Alphabet, Inc. købte Waze i 2013 for lidt over 1 mia. dollar.

 

Annonce:
Forrige artikelBBC vil droppe traditionel tv-distribution inden for et årti
Næste artikelDyson Zone: Hovedtelefoner med luftrenser
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.