Forside * Nyheder

Klar til karaoke: Apple Music lancerer syng med

-


Apple Music Sing giver mulighed for at synge med på sangene i musiktjenesten

Nu kommer Apple Music Sing, en ny funktion som giver brugere af Apples musiktjenestre mulighed for at synge med på deres yndlingssange.

Funktionen tilbyder flere forskellige visninger af teksterne, så fans kan være forsanger, lave duetter, synge kor og meget mere. Det skriver Apple i en udmelding.

Annonce:

Dette med en justerbar volumen for vokalsiden.

“Apple Music’s lyrics-oplevelse er konsekvent en af de mest populære funktioner på vores tjeneste”, fortæller Oliver Schusser, Apples vicepræsident for Apple Music og Beats, og fortsætter:

“Vi ved allerede, at vores brugere over hele verden elsker at følge med i deres yndlingssange, så vi ønskede at udvikle dette tilbud endnu mere for at muliggøre endnu mere engagement omkring musikken gennem sang. Det er virkelig meget sjovt, vores kunder vil elske det.”

Apple Music Sing omfatter

    • Justerbar vokal: Brugerne har nu kontrol over sangens vokalniveau. De kan synge med den originale kunstners vokal, tage føringen eller blande det hele på millioner af sange i Apple Music-kataloget.
    • Tekster i realtid: Brugerne kan synge med på deres yndlingssange med animerede tekster, der danser i takt med vokalen.
    • Baggrundssang: Sanglinjer, der synges samtidig, kan animeres uafhængigt af hovedvokalen for at gøre det lettere for brugerne at følge med.
    • Duetvisning: Flere vokalister vises på modsatte sider af skærmen for at gøre duetter eller numre med flere sangere nemme at synge med på.

Apple Music vil også lancere en pakke med mere end 50 dedikerede ledsagende spillelister med alle de episke sange, duetter, kor og hymner, der har fået folk over hele verden til at synge – fuldt optimeret til Apple Music Sing-oplevelsen.

 

Tilgængelighed

Apple Music Sing vil være tilgængelig senere på måneden for Apple Music-abonnenter verden over og kan opleves på iPhone, iPad og det nye Apple TV 4K.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.