Forside Nyheder

DR og TV 2 sikrer sig rettighederne til De Olympiske Lege

-
Foto: Shutterstock.com

DR og TV 2 deler rettighederne til De Olympiske Lege i 2028 og 2032 samt De Olympiske Vinterlege i 2026 og 2030.

DR og TV 2 har netop sikret sig rettighederne til De Olympiske Lege i 2028 og 2032 samt De Olympiske Vinterlege i 2026 og 2030. I forvejen har DR og TV 2 rettighederne til De Olympiske Lege Paris 2024.

Karsten Dyhrberg Nielsen, der er direktør for Bruger, Marked og Publicering i DR, siger:

Annonce:

“På danskernes vegne er jeg utrolig glad for, at det er lykkedes os at få rettighederne til verdens suverænt største sportsbegivenhed. I Tokyo sidste år så vi, hvordan De Olympiske lege med deltagelse af mange danske atleter er en af de sportsbegivenheder, der for alvor kan samle os og binde os sammen som nation. Netop derfor er det DR’s klare public service-opgave at sikre adgang for hele befolkningen, så vi sammen kan følge de danske medaljehåb og andre højdepunkter.”

Det er EBU, den europæiske sammenslutning af public service-tv- og radiostationer, der sammen med Warner Bros. Discovery har købt rettighederne til De Olympiske Lege i perioden fra 2026 til 2032 fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Aftalen inkluderer:

  • 2026, februar: De Olympiske Vinterlege, Milano-Cortina d’Ampezzo, Italien
  • 2028, juli-august: De Olympiske Lege, Los Angeles, USA.
  • 2030, februar: De Olympiske Vinterlege. Det er endnu uafklaret, hvor de holdes.
  • 2032, juli-august: De Olympiske Lege, Brisbane, Australien.
Annonce:
Forrige artikelBloomberg: Nu vil Apple også lave sine egne skærme
Næste artikelHiFi-udstilling er tilbage
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.