Forside Produkter Connected Home

TEST : Nighthawk M6 Pro 5G WiFi 6E – Mobilrouter med fart over feltet

-

Netgear er klar med næste generation mobil router, der har både 5G, WiFi 6E og 2,5 Gbps ethernet. Vi har testet Nighthawk M6 Pro, du kan have med på farten.

Vi har efterhånden testet en del spændende Netgear produkter, og nu er de så klar med en mobilrouter der både har WiFi 6E og en 2,5 Gbps ethernetport og en imponerede batteritid, der gør du kan være online på farten over det meste af dagen.

Men du skal være opmærksom på at du skal af med hele 7.500,- Kr. for at få fat i routeren.

Annonce:

Udpakning, design og installation

Nighthawk M6 Pro kommer i en æske, der udover routeren indeholder en USB strømforsyning samt et USB-A til USB-C kabel. Desuden er der et udskifteligt batteri med der sættes i inden man starter op.

På toppen af Nighthawk M6 Pro er der et 2,4” LCD touch-display, hvor du kan se status på forbindelse, ligesom du kan betjene flere af indstillingerne af routeren, hvis du ikke vil bruge den gratis Netgear app, der findes til både Android og iOS. På siden finder man også en tænd/sluk knap. Ved siden af displayet er der en HOME og en BACK knap, som kan bruges når man navigerer i modemets menuer.

På bagsiden af routeren finder man en USB-C port til opladning, og så finder man en 2,5 Gbps ethernet port som jeg personligt er meget begejstret for, hvis man f.eks. ønsker at bruge routeren som fallback internet på sit eksisterende setup. Der er også mulighed for at tilslutte to eksterne antenner, hvis man ikke er tilfreds med den modtagelse man har med de indbyggede antenner.

Installationen er ganske let. Man smider sit NanoSIM kort i inden man installerer batteriet, og så skal man bare oprettet navn og kodeord på sit WiFi netværk og et admin kodeord, og så er man i gang. I forbindelse med installationen var der en opdatering af firmware, som jeg installerede.

Du kan også administrere Nighthawk M6 Pro fra Negears app, men jeg valgte at gøre det hele fra routeren, og det fungerede ganske udemærket.

God indmad og tri-band WiFi

Inde i Nighthawk M6 Pro finder du et Qualcomm SDX65 chipset, som tilbyder 5G hastigheder med understøttelse for mmWave som lige nu er ligegyldigt i Danmark, da ingen af udbyderne tilbyder det. Oven i det får du WiFi 6E hastigheder, der tilbyder op til 3,6 Gbps hastighed, og du kan have op til 32 trådløse eller kablede enheder tilsluttet.

Den indbyggede 2,5 Gbps ethernet port kan enten bruges direkte fra én computere eller sættes i en switch, der så kan bruges af endnu flere enheder. Du kan også bruge Nighthawk M6 Pro som en backup router på dit kablede Internet, så hvis det svigter, så hopper din router over på det, hvis du har en router der understøtter to WAN porte.

Når det gælder både trådløs og kablet ydelse var der god performance. Vi testede den både hjemme og på farten, og fik fine 5G hastigheder på op til op til 300 Mbps. Det er samme hastighed jeg har på min iPhone 14 Pro Max med 5G eSIM.

Vi havde både 5G og 4G forbindelse mens vi testede, og derfor sprang hastigheden, men vi var aldrig under 120 mbps, så det ville sagtens kunne bruges til streaming. Upload hastigheden svingede mellem 50 – 80 Mbps.

Den interne forbindelse med op til Wi-Fi 6E mellem egne enheder fungerer rigtigt godt, så forbindelse til printer og eventuelle delte diske fungerede med god hastighed.

Det medfølgende batteri
Det medfølgende batteri

Op til 13 timers batteritid

Det medfølgende batteri på 5.040 mAh giver op til 13 timers batteritid. I perioden vi testede den lå vi altid på over 10 timer, og modemet har egne strømspare-funktioner, som gør at skærm slukker og modememmet aldrig bruger mere strøm end nødvendigt, og man kan købe ekstra batterier, og skifte løbende, hvis man ikke er i nærheden af stikkontakter. Et uoriginalt kan købes for omkring 200 DKK på nettet.

Men har du f.eks. routeren i campingvogn eller i sommerhuset, så kan du have den fast forbundet til USB-C opladeren, og du kan endog vælge ikke at have batteriet monteret i routeren, hvis du ikke vil slide på det.

Batteritiden med det forbrug vi havde er godkendt, og er man f.eks. journalist eller blogger, vil man sagtens kunne bruge Netgear Nighthawk M6 PRO på farten over en hel dag og stadig have batteri når man kommer tilbage til kontoret. Routeren kan oplades fra 0 – 100% på et par timer.

Konklusion

Netgear NightHawk M6 Pro er en rigtig god mobil-router, men den koster også kassen. Men er du villig til at betale de knap 7.500,- som den koster får du både god WiFi 6E dækning og 5G understøttelse.

Jeg ser det mere som en router for folk der har behovet for at mødes i grupper på farten, og igennem denne så dele netværk. Men det ændrer ikke ved at man får en rejsekammerat som kan bruges over hele verden.

Vi kvitterer med en recordere.dk anbefaler, men kun hvis du har et professionelt behov.

 

Pris og levering

Netgear NightHawk M6 Pro koster i skrivende stund 7.490,-, og vi har kun fundet den på Netgears egen online butik. Den kan leveres allerede nu.

Annonce:
Forrige artikelAmazon Prime Video tilbød kortvarigt Dolby Vision på Apple TV
Næste artikelNu rammes Spotify også af tech-nedturen
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.