De nye opgraderede HD 660S2 hovedtelefoner udvider mulighederne i Sennheisers 600-serie
En klasiker er blevet forbedret. Sennheiser er klar med en opgradering til deres HD660 hovedtelefoner. Den ny model hedder HD 660S2. Det skriver den tysk/irske audiospecialist i en udmelding.
Med udgangspunkt i den respons Sennheiser fra fået fra Hi-Fi kredse, der har de videreudviklet på 660-serien. De ny hovedtelefoner byder ifølge Sennheiser på en mere intens lytteoplevelse, med en forbedret sub-bas tuning som fremhæver de fine detaljer i musikken.
“Vores nye Sennheiser HD 660S2 giver lytterne det, de har efterspurgt mest fra hovedtelefonernes forgænger”, fortæller Jermo Koehnke, Sennheiser Audiophile Product Manager, og fortsætter:
“Med en præcision og kraft som ingen anden og en ny følsomhed på tværs af alle frekvenser vil lytterne høre detaljer, som de aldrig har hørt før, især i den nederste ende af spektret.”
At forbedre en elsket klassiker og samtidig bevare dens bedste egenskaber var en udfordrende opgave, fortæller Sennheiser.
De startede med den laveste ende af frekvensspekret. HD 660S2 varme baskarakteristika går nu perfekt sammen med hovedtelefonernes silkebløde diskantpræstation og karakteristiske vokaltilstedeværelse. Resultatet er at klangfarven, og det unikke ved enhver instrumentdel, nu træder mere tydeligt frem.
I sidste ende får lytterne en dybere og klarere bas uden at ofre den detaljerigdom, som serien er kendt for.
Plys ørepuder og blød hovedbøjlepolstring placerer de reviderede 300-ohm transducere i den optimale afstand fra øret.
Leveres med to 1,8 meter lange kabler, der kan afmonteres. Det ene til 6,3 mm (1/4 tommer) single-ended stereo og det andet med 4,4 mm balanceret stereo jackstik. Der medfølger også en 6,3 mm til 3,5 mm (1/8 tommer) adapter.
Pris og tilgængelighed
Sennheiser HD 660S2 koster 599 Euro, direkte omregnet er det lige under 4.500 kr.
Forudbestilling er åbnet og levering starter 21/2.
- IKEA indgår nyt samarbejde om lys og lyd med Tekla Evelina Severin
- Bang & Olufsen markerer 100-års jubilæum med ny udgave af Beolab 90
- Ny Beosound Premiere soundbar fra Bang & Olufsen
- Bang & Olufsen relancerer klassikere med nyt initiativ: Reloved
- JBL lancerer open-ear hovedtelefon til børn
- Sound Blaster er tilbage som ekstern lydkort-hub med modulære knapper
- Bang & Olufsen markerer 100 år med lyd og teknologi
- Spotify Lossless ruller ud til Sonos-brugere
- Sharp lancerer to nye soundbarer med Dolby Atmos til attraktiv pris
- Sonos opdaterer Trueplay med støtte til iPhone 17













