Forside * Nyheder

Nu er der over 2 mia. aktive Apple-enheder

-
Foto: recordere.dk

Apple har rundet en milepæl på hvor mange mennesker som bruger deres produkter

At Apple har succes med at lange produkter over disken kan der næppe være tvivl om, men det går alligevel overraskende hurtigt.

I 2016 var der omkring 1 milliard aktive Apple-enheder i brug. Det er produkter som iPhones, iPads og Macs og de øvrige hardwareprodukter i Apples portefølje. Men altså de af produkterne som fortsat bruges aktivt.

Annonce:

I begyndelsen af 2020 var det tal steget til 1,5 milliarder Apple-enheder i aktiv brug.

Her 3 år senere har Apple rundet en ny milepæl. Nu er der 2 milliarder Apple-enheder i brug verden over. Det fortalte Apple i forbindelse med seneste regnskabsfremlæggelse.

“I løbet af decemberkvartalet nåede vi en vigtig milepæl og er glade for at kunne rapportere, at vi nu har mere end 2 milliarder aktive enheder som en del af vores voksende installerede base” fortalte Tim Cook, CEO hos Apple.

Dette skal sammenholdes med at der har været udfordringer i forsyningskæden, med corona-lukkede fabrikker i Kina og udfordringer med at skaffe nok elektronikkomponenter.

Men Apple oplevede et rekordhøjt salg i 2021 og det har skubbet på.

Google rundede i 2021 3 milliarder aktive Android-enheder, talt som det antal enheder som har adgang til Google Play-butikken.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.