Forside * Nyheder

Sonos får Alexa stemmestyring i Danmark

-
Foto: Shutterstock.com

Sonos og Amazon udvider adgang til stemmestyring med Alexa på Sonos

Alexa bliver tilgængelig på Sonos-højttalere med stemmestyring i yderligere 27 lande til foråret. Det skriver Sonos i en udmelding

Alexa tilbyder en nem måde til at afspille musik, indstille timer og alarm, tjekke vejrudsigten, styre kompatible smartenheder til hjemmet og meget mere med enkle kommandoer. Den nye stemmefunktion lanceres i bl.a. Danmark.

Annonce:

“Sonos bestræber sig på at gøre det nemt for lytterne at få adgang til deres yndlingsindhold”, fortæller Joe van Zyl, Senior Director, Product Management, og fortsætter:

“Vi ved, at vores brugere er glade for Alexa-stemmekommandoer på deres Sonos-højttalere og anvender dem til at streame musik og styre andre smartenheder i deres hjem. Det er en stor glæde for os at bringe Alexa ud til mange flere lyttere rundt om i verden”.

 

Ikke dansk

Alexa understøtter ikke dansk tale. De danske brugere får istedet adgang til Alexa International Version, der giver lytterne stemmestyring på engelsk, fransk, tysk, italiensk eller spansk.

Med Alexa er det muligt at styre musik og TV-indhold med enkle kommandoer som “Alexa, play jazz music” og “Alexa, pause the movie.” Alexa International Version er kompatibel med Amazon Music, Spotify og TuneIn til musikstreaming og Amazon Prime Video og Netflix til videostreaming.

Alexa kan også hjælpe i hverdagen, eksempelvis ved at indstille timere og alarmer, føje gøremål til en delt kalender, oprette indkøbsliste, få en opskrift på småkager mm.

Bed Alexa om at tjekke vejret eller give dig et hurtigt overblik over dagens nyheder.
Indret dit hjem ved at styre belysning, smartstik, termostater, sikkerhedskameraer og meget mere med din stemme. Men altså, kun på engelsk, fransk, tysk, italiensk eller spansk.

 

Pris og tilgængelighed

Når frigivet vil Alexa kunne benyttes på en række Sonos-enheder med stemmestyring, herunder Sonos Roam, Move, Arc, Beam, Five og One.

Den kommer via en gratis softwareopdatering her i løbet af foråret.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.