Forside * Featured

Den 10 år gamle Chromecast lægges i graven

-

Google har offentligt meddelt, at de har stoppet opdateringerne til Chromecast’s første generation

Efter næsten 10 år med opdateringer, så går den ikke længere. Google vil ikke længere understøtte 1. generations Chromecast fra 2013. Det skriver 9to5google

Annonce:

Næsten et årti med support er ganske imponerende i forbrugerelektronikverdenen, især for en gadget, der kun kostede 270 kroner. Google har også informeret om, at brugerne “kan opleve et fald i ydeevnen.”

Firmwareversionen 1.36.159268 er den sidste for 2013 Chromecast, som blev lanceret i november 2022, med “bug fixes og forbedringer”. Denne sidste opdatering var den første i mere end tre år.

 

Familiebillede. Chromecast 1, 2 og Ultra. Foto: recordere.dk

 

Google udtaler på Chromecasts supportside for firmwareversioner og udgivelsesnoter (sidst opdateret 27. april 2023):

Chromecast (1. generation) support er stoppet, hvilket betyder, at disse enheder ikke vil modtage software- eller sikkerhedsopdateringer, og Google vil ikke tilbyde teknisk support til disse enheder. Brugerne kan opleve et fald i ydeevnen.

Den første generation af Chromecast lignede en stick med en HDMI-port i den ene ende og en mikro-USB-port i den anden, for strømtilslutning med en inkluderet adapter. “Chrome” og browserlogoet var indgraveret på toppen.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.