Forside * Nyheder

Disney annoncerer udgivelsen af Avatar og Avatar: The Way of Water på UHD Blu-ray i næste måned

-
(Foto: 20th Century Studios/Disney)

Disney annoncerer udgivelsen af Avatar og Avatar: The Way of Water på UHD Blu-ray i næste måned. Begge vil også være tilgængelig for streaming i 4K HDR på samme tidspunkt.

Efter at Avatar: The Way of Water tidligere på året blev udgivet til video-on-demand-køb og snart vil være tilgængelig på Disney+, vil den nu endelig komme på disk. Den vil blive gemt på en 100GB UHD Blu-ray-skive, som er den største diskkapacitet, og den vil også blive udgivet i 3D på to separate skiver.

Den originale Avatar-film vil blive udgivet i 4K HDR både til online streaming (Disney+ bekræftelse mangler stadig) og på UHD Blu-ray – også på en 100GB-disk.

Annonce:

UHD Blu-ray-udgivelserne vil ikke understøtte Dolby Vision HDR, men i stedet bruge HDR10. 3D-versionen af Avatar: The Way of Water vil heller ikke være i High Frame Rate (HFR), da UHD Blu-ray-specifikationen ikke inkluderer 48fps, som biografversionen i 3D HFR blev produceret i.

Avatar på UHD Blu-ray og Avatar: The Way of Water kan forudbestilles, og de forventes at blive leveret i Danmark den 29. juni.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.