Forside * Nyheder

Samsung præsenterer superstort 98″QLED TV

-

I dag præsenterer Samsung Electronics sit nye 98” QLED Q80C TV i Europa og udvider dermed sit premium TV-sortiment.

“I løbet af de seneste år har vi bemærket et stigende forbrugerbehov for større skærme. Hos Samsung er vi dedikerede til at levere produkter, der møder kundernes behov, kan hjælpe med at gøre hverdagen lettere og opfylde deres individuelle behov,” siger Magnus Nørgaard, Talsperson for TV/AV, Samsung Danmark i en pressemeddelelse til recordere.dk.

Her er 98” QLED Q80C

Samsung QLED QC80C i 98 tommer drives af en 4K Neural Quantum Processor og anvender AI Upscaling-teknologi for at forbedre og tilpasse billedkvaliteten til en superstor skærm, hvilket forstærker indholdets dybde og skarphed. Dette er kombineret med Quantum HDR+-teknologi, der giver en imponerende ydelse i farver såvel som lysstyrke, så du kan se alle skarpe detaljer.

Annonce:

 

Sammen med Quantum Dots 100 % farvevolumen kan brugere se de lyseste scener og opleve verdener fulde af farver. Med Samsungs skærme, kan du nyde levende, autentiske farver, validerede af PANTONE™, der giver din skærm liv. Hvis det giver dig lyst til at fordybe dig i dit yndlingsindhold i timevis, kan du også gøre det mere behageligt for dine øjne ved at skifte til EyeComfort Mode, en intelligent billedindstilling, der er designet til automatisk at justere skærmens lysstyrke og tone baseret på en indbygget lyssensor og oplysninger om, hvornår solen går ned og står op. Hvis du ser TV om aftenen, vil EyeComfort Mode justere niveauet af blåt lys, så billederne bliver varmere og mere behagelige for dine øjne.

Q80C TV’ets SuperSlim-design passer perfekt ind i dit hjem. Dets fantastiske, supertynde rammedesign skaber et ultraskarpt vindue til din underholdning. En fordybende oplevelse er ikke komplet uden utrolig lyd, og på trods af sit SuperSlim-design er dette førsteklasses TV i stand til at levere rungende lyd. Q80C understøtter Dolby Atmos og giver en enestående lydkvalitet, så seerne kan nyde deres yndlingsprogrammer med en filmisk 3D-lydoplevelse. Samsungs OTS (Object Tracking Sound) Lite sikrer, at du kan mærke hver eneste rytme i handlingen, og Q-Symphony orkestrerer TV’et og soundbaren i perfekt harmoni, så seerne kan nyde en fordybende 360-graders lydoplevelse.

 

Alle dine favoritter samlet et sted

Alle Samsungs 2023 TV-modeller kommer med Samsung Smart Hub, en intuitiv brugergrænseflade, der sømløst centraliserer din underholdning. Brugere tilbydes også funktioner til cloud gaming med mulighed for at spille som en professionel gennem FreeSync Premium Pro, der tilbyder HDR-gaming med lav latens og reduceret risiko for rystelser og hak i billedet . Dette giver gamere en fantastisk brugeroplevelse, uanset om de spiller HDR-spil, ser film eller andet indhold.

Tilføj et nyt lag af underholdning med Philips Hue Sync, et partnerskab, der giver en lysindstilling, der både er fordybende og intelligent, og som synkroniseres smukt med dine seer- eller spiloplevelser.

Q80C lanceres i dag, den 7. juli, globalt. Nordisk lanceringsdato for forudbestilling er stadig ukendt.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.