Overraskende sjovt og vanedannede. Vi anmelder Crash Team Rumble.
Crash Team Rumble tager figurerne fra Crash bandicoot serien, smider dem online i i to hold af fire, med det mål først muligt at indsamle 2000 wumba (frugter) for at vinde. Simpelt, men sjovt!
Crash team Rumble foregår på 9 lukkede arenaer, der giver et anderledes udtryk end det vi kender i de gamle Crash bandicoot spil. Spillet kommer med 8 figurer, inddelt i 3 kategorier: Scorers, blockers og boosters.
Hvor scorers som f.eks Crash er hurtige, men ikke så stærke og egner sig bedst til indsamling af wumba så er blockers, som Dingodile langsomme, men til gengæld stærke og gode til at stjæle wumbas fra fjenderne. Blockers er lidt midt i imellem.
Alle figurerne er godt afstemt og det er sjovt at variere sit fokus i spillet alt efter hvilken figur du spiller med. Vil du bare samle frugt og holde dig væk fra fjenderne så kan du det.
Du kan også have fokus på at knockoute flest mulige fjender, eller du kan fokusere på at hjælpe dine holdkammerater eller måske lidt af det hele. På den måde er spillet både simpelt, men alligevel fint varieret.
Tempoet er også lavt nok til at man rent faktisk kan have overblik undervejs og ikke, som feks i skydespil kan føles sig håbløs det meste af tiden.
Det hjælper at bruge hovedet
Det gælder om at tænke lidt taktisk og vælge figurer fra hver kategori, så man står stærkest som hold.
Et hold bestående af fire ens figurer er ikke chanceløse, men jo mere taktisk man tænker jo bedre. Trods et taktisk aspekt, så tager det på intet tidspunkt overhånd.
Jeg spiller det med mine to døtre på henholdvis 7 og 10 og de vælger bestemt ikke figur efter dens evner, men blot efter hvilken de synes ser sødest ud. Alligevel kan de være med i kampene.
Ikke alle figurer er åbne fra starten, ligesom man også undevejs åbner for nye speciel moves, tøj, musik og andet. Til gengæld er alle spillets 9 baner tilgængelige fra start.
Banerne er varierede og flotte og består typisk af masser af kasser wumba, krystaller der kan åbne alt fra særlige våben, beskyttelse, jordskælv og meget andet sjov, samt de to holds wumba-bank, hvor frugten skal deponeres før man igen begiver sig ud på jagt efter mere frugt.
Spillet indeholder kun en spilmode og det tog vel omkring 10 timer at åbne samtlige figurer og speciel moves. Derudover kan der åbnes tøj og andet gejl, men med tiden kan det naturligvis godt gå hen og blive en smule ensformigt. Indtil nu er det dog stadig sjovt.
Derudover er planlagt gratis udgivelser med flere baner, figurer, moves osv i kommende sæsoner. “Sæson 2” forventes til september.
Konklusion
Jeg er ganske positivt overrasket over Crash Team Rumble. Det er underholdende og i øvrigt sjældent, at man finder et spil som både er sjovt for yngre spillere såvel som voksne.
Jeg savner flere figurer og ting at spille mod at åbne op for, ligesom jeg godt kan forestille mig at det med tiden kan blive for ensformigt med kun 1 spilmode. På den anden side er jeg nu, efter 12 timers spil, stadig godt underholdt, og på den måde har det jo egentlig allerede være alle pengene værd.
Crash Team Rumble har lagt bunden for noget der over tid kan udvikle sig endnu bedre, men allerede nu er ganske godt på vej.
Karakter: 8/10
Testet på PlayStation 5