Forside * Featured

TEST: Samsung Galaxy Buds FE – Trådløse in-ears med aktiv støjreduktion, god lyd og batteritid

-

Samsung har lanceret et sæt trådløse Galaxy Buds FE, der ikke alene er til at betale, men også lyder rigtigt godt til prisen. Og er du Android smartphone bruger, skal du læse med her.

Er du på jagt efter et sæt in-ear høretelefoner, og vil du ikke ofre en formue, så skal du læse med her. Vi har testet Samsung Galaxy Buds FE, der er et sæt trådløse in-ear hoved telefoner, der kommer med både aktiv støjreduktion, god lyd og en god batteritid. Og så koster de kun 854,-

 

Annonce:

Udpakning, design og installation

Samsung Galaxy Budes FE kommer i en lille æske, der udover hovedtelefonerne, indeholder et batteri-etui, og et USB-C kabel til kablet opladning. Der er ikke mulighed for trådløs opladning. Udover kabel gemmer der sig også ekstra silikonpropper, hvis dem de kommer med ikke passer i størrelse.

 

Etuiet minder meget om andre Galaxy Buds etuier, og modellen vi testede var i hvid. Man kan også få Galaxy Buds FE i sort. En ting som her er vigtigt at bemærke, er at Galaxy Buds FE kun kommer med en IPX2 certificering, og det vil sige, at du skal ikke bruge dem længe i kraftig regn før der er en chance for at de kan tage skade.

Designet minder meget om andre Galaxy Buds, og her får du også betjening på siderne af ørepropperne, som kan sættes op i en app. Vær dog opmærksom på, at denne app kunde findes til Android mobiler, og derfor vil jeg ikke anbefale at man køber Galaxy Buds FE til iPhone.

Installationen er super let. Vi har testet dem på Google Pixel 8 Pro, og har installeret Samsungs Galaxy Wearable app, og det tog ikke mange minutter at få det hele op at køre.

Du kan sætte hele fire forskellige tryk op per øreprop, tryk, 2 x tryk, 3 x tryk og hold længe. Det gør at du kan styre både musik, lydstyrke og aktiv støjreduktion med fingrene uden at skulle finde telefonen frem.

Designet er elegant, og de sad rigtigt godt i mine ører.

 

Hvordan lyder Samsung Galaxy Buds FE?

Jeg synes faktisk at Samsung Galxy Buds FE lyder godt ud fra pris. Lige da jeg puttede dem i ørene synes jeg de var lidt skarpe i diskanten, men det kunne jeg justere i app’en.

Jeg har testet dem med meget forskellig musik, og må sige at jeg var godt tilfreds med det jeg hørte. Nuvel, de kan ikke konkurrere med Sony eller Bowers & Wilkins, men hvis man tænker på at man kan købe flere par Buds FE for hvad et sæt af de andre koster, så må jeg ud fra pris sige at de er et godt køb hvis man bare vil have et godt sæt trådløse in-ears.

Den aktive støjreduktion fungerer udemærket. Den lyder godt, og du kan også slå den fra hvis du ønsker at høre omkringliggende lyd.

Men igen vil jeg gerne understrege at disse in-ears er bygget til Android smartphone ejere, da du ikke kan få en app til iOS, vil du have svært ved at sætte lyden op til dem.

På telefonopkald virker Samsung Galaxy Buds FE også ganske godt. Folk jeg har talt med har sagt at jeg gik tydeligt igennem, og tale i telefonopkald og podcast fungerer også ganske godt.

Lyden er ud fra pris mere end godkendt.

 

Batteritid – Godkendt til prisen

Samsung hævder, at Galaxy Buds FE vil give dig 6 timers spilletid pr. opladning med ANC slået til, og i alt 21 timer, når du inkluderer etuiets kapacitet. Batteritiden er i den lave ende, men igen ud fra prisen er det godkendt. Du har dog mulighed for at deaktivere ANC, hvilket bringer Buds FE op på henholdsvis 9 timer og 30 timer med batteriet i etuiet.

Der er mulighed for hurtig opladning, hvis du er ved at løbe tør, smid dem i etuiet til fem minutters opladning, og det giver dig så en ekstra times spilletid (med ANC slået til).

Bemærk at du skal bruge USB-C for at lade etuiet op, der er ikke trådløs Qi-opladning på Galaxy Buds FE.

 

Solid Bluetooth forbindelse

Samsung Galaxy Buds FE kommer med Bluetooth 5.2, og de fungerer rigtigt godt. De forbinder lynhurtigt til din smartphone, og jeg testede dem med Apple Music for Android, og det virkede også ganske fint.

Du kan ikke have Galaxy Buds FE forbundet til flere enheder samtidigt.

 

Konklusion

Er du på jagt efter et par gode in-ear hovedtelefoner til prisen, så er Galaxy Buds FE et godt valg.

Du får god batteritid, god lyd og god aktiv støjreduktion. Du skal dog kun købe dem hvis du har en Android smartphone, og allerbedst virker de med Galaxy modellerne, men jeg testede dem med Google Pixel 8 Pro, og der virkede de også rigtigt godt.

For 854,- kr. får du du masser af god lyd for pengene, så vi kan kun anbefale at du kigger på Galaxy Buds FE.

 

Pris og levering

Samsung Galaxy Buds FE kan købes allerede nu i sort og hvid, og koster i skrivende stund 854,- kr.

Du kan se bedste dagspris her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.