Forside * Tests

Spilanmeldelse: EA Sports WRC

-

Det nye licenserede rallyspil, WRC er på gaden. Vi har testkørt og er klar med dommen

Rally har egentlig aldrig sagt mig noget som sport, men på spilform kan kampen mod uret altså noget og tilbyder en helt anden tilgang til bilkørsel på fladskærmen, end mere traditionelle bilspil kan.

Annonce:

Ea har nu erhvervet rettighederne til serien bedt Codemasters øse ud af deres bilspils magi. Codemasters står bag en række bilspil som bl.a. DIRT og de officielle Formel 1 spil. Kort sagt, de plejer at vide hvad de laver når det kommer til bilspil.

Noget af det vigtigste i bilspil er følelsen af bilen. Føles det som om man kører den. Og det i Wrc. Fartfornemmelsen er god uden det dog stikker helt af i betragtning af at man ofte kører på meget små veje. Det handler om at ligge på grænsen mellem en fatal ulykke og den bedste tid på stopuret. Heldigvis er styringen stram og præcis og når det så går galt, og det gør det ofte i starten, så ligger fejlen hos spilleren og ikke spillet. Lige som det skal være.

Rallyspil har det med at være svære og Wrc er da heller ikke let om end Codemasters har gjort flere tiltag for at lette det for nye rallygamere.

De kommandoer co-driveren udstikker om kommende sving på ruten kan leveres i simplere termer end normalt og styringen kan justeres så der gives tilpas hjælp til at give en sjov spiloplevelse. Det gør Wrc lettere at gå til og knap så skræmmende som rallyspil tidligere har kunnet være for nye til genren.

Grafisk er spillet lidt både og. Bilerne er flotte og de over 200 strækninger man kan køre på, er godt varieret og i øvrigt minutiøst gengivne kopier af rigtige strækninger fra rallyverdensmesterskabet. Men træer, buske osv er lidt grovkornede og virker ikke tilstrækkeligt kælet for synes jeg. Bilerne virker også næsten for store til de somme tider, cykelsti smalle veje man kører på.

WRC tæller 78 biler, som udviklerne har gjort en stor indsats for at få til at lyde præcis som i virkeligheden. Og lyden fra en fræsende og spruttende rallybil kan altså noget for helheds oplevelsen. Man kan høre tydelig forskel på bilerne og sammen med co-driverens hjælp, er det en virkelig fed oplevelse at hamre afsted på små grus- eller asfaltveje, med hjertet oppe i halsen.

WRC indeholder en lidt anderledes tilgang til karrieren. Man har sponsorer som skal gøres tilfredse, der skal ansættes folk og der skal køres løb og mesterskaber. Men man kan ikke det hele og skal hver uge prioritere, hvilket event man vil deltage i. Vælger man at kører mesterskabet ryger andre events ud og det handler om at planlægge sin tid.

Jeg synes egentlig det fungerer fint, selvom det kan være ærgerligt at misse ting, fordi man vælger noget andet. Ud over karrieren indeholder WRC multiplayer, både online og splitscreen på sofaen med vennerne. Derudover kan man bygge sin egen bil til brug i løbene, hvis man virkelig vil nørde igennem.

 

Konklusion

WRC er et godt bilspil og et af de bedre rallyspil i lang tid. Følelsen af bilerne er god og intensiteten er høj. Grafisk halter er der plads til forbedringer især udenfor banerne, hvor botanikken virker lidt grov i betrækket.

Rally er en svær sport, men øvelse gør mester og glæden når man lykkes med at sætte en god tid, er som altid stor. Vi kan sagtens anbefale WRC til alle med benzin i blodet.

Karakter 8/10

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.