Fra 1. marts 2024 vil det ikke længere være muligt at bruge Googles stemmestyring på Samsung TV
Samsung har annonceret, at de vil stoppe med at understøtte Google Assistant på deres smart-tv-apparater. En funktion der har været en mulighed for stemmestyring på adskillige af deres nyere tv-modeller fra 2020 og frem.
En opdatering på en Samsung-supportside, der forklarer integrationen af Google Assistant på producentens kompatible tv-apparater, er der kommet en notits om slutdato for tjenesten:
“Vigtig meddelelse: På grund af en ændring i Googles politik vil Google Assistant ikke længere være tilgængelig på Samsung TV’er fra 1. marts 2024. Tjek andre muligheder for stemmeassistenter på Samsung TV”.
Ændringen berører alle berørte modeller, inklusiv alle smart-tv fra 2022 og 2021, 2020 8K og 4K QLED-tv’er, 2020 Crystal UHD-tv’er og 2020 Lifestyle-tv’er som The Frame, Serif, Terrace og Sero.
De andre muligheder for stemmestyring, som Samsung henviser til, er Samsungs egen Bixby og Amazons Alexa. Ingen af dem findes dog på dansk, som Google Assistant gør.