Forside * Featured

Philips Hue annoncerer understøttelse af flere bridges

-

Philips Hue annoncerer kommende understøttelse af flere bridges, med én konto og i ét hjem

Philips Hue Bridge er kendt for at være designet til 50 enheder. Det, der var en fin grænse for ti år siden, er nu langt overskredet i mange husholdninger. Mange har ramt loftet for hvad en enkelt bridge kan styre af enheder som lys og tilbehør.

Annonce:

Den eneste udvej, indtil videre, hvis man ønsker at være loyal over for Philips Hue system, er at installere en anden eller tredje Hue Bridge. Indtil videre er disse installationer dog helt adskilt fra hinanden, med hver sin Hue-konto, hvilket helt har reduceret komforten.

For selvom Hue app tillader at skifte mellem flere konti, og dermed flere bridges, så er de enkelte Hue-systemer helt adskilt. En pære tilsluttet bridge nr. 1 kan ikke bruges af bridge nr. 2 og omvendt.

 

Flere Hue-bridges i ét hjem

Men det kan snart ændre sig. I hvertfald det med at man skal skifte mellem flere Hue-konti, for adgang til andre bridges. Det skriver hueblog.com

På en af sine supportsider er Philips Hue nemlig nu kommet med en spændende meddelelse med titlen “Styr flere Bridges”, og de fortsætter:

“Har du mere end én Bridge? Senere i år vil du kunne tilføje flere Bridges til en konto og sortere dem i Homes for at holde dit system organiseret”.

 

Der er stadig spørgsmål?

Supportsiden går dog ikke i detaljer og det efterlader nogle ubesvarende spørgsmål.

Eksempelvis er det endnu uvist, om det bliver muligt at kombinere lamper fra forskellige Bridges i et rum. Eller om et tilbehør, der er forbundet til den første bridge, også vil kunne styre lamperne på den anden bridge.

 

Hvornår?

Denne nye funktion forventes at blive lanceret her i 2024, men der er endnu ingen præcis dato. Det at funktionen allerede er omtalt giver dog håb om at det er noget som lanceres inden alt for længe.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.