Forside * Fokus

MitID app slukker på ældre telefoner

-
iPhone 5 er en af de telefoner som mister MidID. Foto: recordere.dk

En ældre version af MitID-appen, som ikke inkluderer de nyeste sikkerhedsopdateringer, lukkes ned

Snart er det slut med at bruge MitID app på ældre smartphones. I næste uge slukkes for MitID på en række ældre telefoner fra Android og Apple. Det fortæller MitID.

Årsagen er i følje MitID at disse ældre versioner af MitID app ikke kan få de seneste sikkerhedsmæssige forbedringer, fejlrettelser og funktioner. Så nu er den app så at sige ‘end-of-life’.

Annonce:

De fleste brugere af MitID bliver ikke berørt, men nogle få brugere har dog stadig MitID installeret på ældre enheder. Enheder der er så gamle at de ikke længere kan modtage de nyeste opdateringer til Android eller iOS. Dette forhindrer dem i at opgradere til nyere versioner af MitID-appen, hvilket øger risikoen for hackerangreb og svindel.

De berørte brugere må enten skifte til en nyere telefon, eller bestille en gratis MitID kodeviser eller kodeoplæser via MitID.dk eller Borgerservice, for fortsat at kunne bruge MitID.

Det er Android-modeller som benytter Android 8 eller ældre, som mister MitID, og det er iPhone-modeller fra iPhone 6 eller ældre, som mister app’en. Dvs. det er smartphones som kører Android 9 eller nyere, eller iOS 15 eller nyere, som fortsat kan bruge MitID.

Den gamle MitID app slukker d. 28. maj.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.