Forside * Featured

TEST: NETGEAR Orbi 970 WiFi 7 Mesh – utroligt hurtigt og dyrt trådløst netværk

-

Har du 18.500, og vil du have WiFi 7, 10Gbps LAN og WAN og 2.5Gbps ethernet, så er Netgear Orbi 970 måske sættet for dig. Vi har testet, læs med her.

WiFi 7 er lige nu det hurtigste trådløse netværk du kan få, og er du på jagt efter et MESH sæt, der udover WiFi 7, også har 10Gbps backhaul og 2,5Gbps Ethernet, så skal du læse med her.

Netgear har frigivet Orbi 970 som er et MESH sæt som består af 3 enheder, og som tilbyder lynhurtige nethastigheder. Men du skal have den helst store pantsamlereksamen, for du skal af med hele 18.490,- for sættet.

Annonce:

Vi har testet Negear Orbi 970, og her er hvad vi synes.

 

Design og installation

Netgear har med WiFi 7 og Orbi 970 serien skiftet design. Hvor de før mindede om et forstørret YouSee COAX modem, så er de nye både højere og mere runde i designet. Mest af alt minder de om en høj vase. Du kan få sættet i både 1, 2 eller 3 enheder, og du kan også vælge om du vil have sættet i sort eller hvidt.

Sættet vi testede var det hvide, og kom med 1 router og 2 satellitter. Og starter vi med routeren, så kommer den med 10Gbps WAN port, så du kan få fiberhastighed helt op til 10GB hvis du har mulighed for det. Så er der en 10Gbps LAN port, som kan bruges til enten kablet backhaul til en af satelitterne eller til en 10Gbps server, hvis du har sådan en. Og så er der 4 x 2,5Gbps Ethernet porte, så du får rigeligt med kablede muligheder ud fra størrelsen.

Porte på Orbi 970 router

Satellitterne er ens. De kommer med 1 x 10Gbps Ethernet og 2 x 2,5Gbps Ethernet. Jeg havde gerne set at routeren havde 2 x 10Gbps backhaul, så hvis du køber sættet med 3, kunne du få fuld speed til begge satellitter. Jeg havde også gerne set at begge satellitter havde haft 4 x 2,5Gbps porte ligesom routeren. Især når man tænker på at man skal betale ca. 18.500,- for sættet.

 

Porte på Orbi 970 Satellit.

Sammen med de tre enheder får man strømforsyninger og ét enkelt Ethernet kabel som kan bruge til at forbinde routeren til Internettet.

Designet er klart godkendt. Jeg kan faktisk godt lide kombinationen af hvid og lidt guld-agtig metal.

Installationen af Netgear Orbi 970 kan foretages me enten Netgear’s Netgear Nighthawk app eller via et web interface. Jeg valgte det sidste, da jeg nok er af den gamle skole, hvor jeg godt kan lide lidt større skærme at installere mit net-udstyr på, men jeg gennemgår app’en senere i testen.

 

Under installationen skulle man sætte nyt admin kodeord, ligesom man også kunne vælge at skifte navn og kodeord på det trådløse netværk. Routeren fandt også en ny firmware som den installerede automatisk.

Installationen tager ikke mange minutter uanset om man bruger app eller web. Skal man installere satellitter også tager det lidt ekstra tid, og jeg vil klart anbefale, at har man mulighed for kablet forbindelse (backhaul) mellem de forskellige enheder er det det bedste, men ellers har Orbi 970 sættet sit eget dedikerede trådløse netværk til MESH mellem enhederne. Men det kan ikke undgås at der er et performancetab mellem enhederne hvis de kører trådløst.

 

Den trådløse MESH forbindelse mellem router og satellit.

Installationen af satellitter er utroligt let. Man tænder dem bare under installationen og svarer ja til at man gerne vil have at routeren forbinder til den – eller de satellitter der er tilsluttet. Den finder dem selv, firmware opdaterer dem og så er man klar. Jeg tilsluttede kun én af de to medfølgende for at teste, men to kunne let dække hele mit hus på 4 etager (kælder, stue, 1. og 2. sal). Forbindelsen mellem router og satellit er selv-optimerende, og ORBI 970 landede på en  5Ghz & 6Ghz forbindelse trådløst.

Installation af Netgear Orbi 970 er let og godkendt.

 

WiFi 7 og 10Gbps LAN og WAN og mange netværksfunktioner

Netgear Orbi 970 kommer som skrevet mere end én gang med WiFi 7 og 10Gbps LAN og WAN og mange netværksfunktioner

Desværre har Netgear med Orbi 970 fjernet muligheden for at lave forskellige navne på dine forskellige rationer, så du kan ikke have et dedikeret 2.4, 5 og 6Ghz netværk. Til gengæld har du nu et hjemmenet, et IoT net og et gæstenet. Til gengæld kan du vælge hvad radioer du vil tilbyde til IoT.

Personligt bruger jeg Unifi og der har jeg valgt at adskille 2.4Ghz fra mine 5 og 6 Ghz netværk. Dette for at sikre at jeg ikke falder til for langsom trådløs hastighed.

Oven i det kan du opsætte et gæste-netværk, som er adskilt fra dit eget netværk, så gæster ikke kan se og betjene dine enheder på netværket, og du kan også vælge om gæster skal have adgang til alle bånd, eller om du ønsker at de kun skal kunne køre 2,4 Ghz.

Jeg målte Orbi 970 WiFi 7 med WiFi Explorer til MacOS, og den havde en ganske ensartet styrke sammenlignet med mine Unifi WiFi 7 Pro. Og når jeg rendte rundt med en Google Pixel Pro 8, en Samsung Galaxy S24 Pro og en iPhone 15 Pro Max (WiFi 6E) i hele huset på 4 adskilte etager havde jeg fint WiFi 7 dækning på alle etager, og jeg kunne sagtens trække min 1gbps internetforbindelse fuldt ud på alle enheder.

Oven i det har du mulighed for på de kablede forbindelser at trække alt det du har brug for, og jeg synes det er fedt at man får en 10gbps port med til både WAN og LAN.

Ydelsen er klart godkendt – Men det skal den også være til den pris.

 

OpenVPN og Netgear Armor

Netgear Orbi 970 har understøttelse for OpenVPN. OpenVPN er en rigtig robust VPN løsning, og for dem som har behovet, så får du med dette en rigtig god måde at koble dig på dit hjemmenetværk når du er på farten.

En af fordelene ved at have en VPN forbindelse til hjemmet, er at du kan styre de fleste af dine netværksenheder på rejser, men også hvis du f.eks. er udenfor EU, og gerne vil se dansk TV eller streaming, så kan du koble dig på dit hjemmenetværk og så tror både TV 2 Play og YouSee at du stadig sidder hjemme i stuen og ser med.

OpenVPN virker med både Windows, MacOS, Linux, Android og iOS, så uanset hvad smartphone, tablet eller computer du har, så kan du finde en OpenVPN klient der virker.

Netgear har et også samarbejde med Bitdefender, der gør du kan beskytte enhederne i dit netværk mod virus og malware, og sammen med pakken får man et 30-dages prøve abonnement. Derefter har det en omkostning. En omkostning som jeg personligt synes er alt for dyr oven i det som sættet koster. Så det er ikke noget jeg personligt ville betale for.

 

Fin app til at styre dit netværk – Personligt foretrækker jeg dog web interfacet.

App’en er rigtig brugervenlig, og den er god til at guide dig igennem de forskellige funktioner du har til rådighed, og ønsker du at sætte forældre kontrol op, er der funktioner du kan implementere.

Du kan sætte gæstenetværk op via app’en, så gæster i dit hjem ikke skal bruge dit private net, og ikke have adgang til dine egne netværksenheder.

Du kan naturligvis også åbne porte hvis du har en gamingserver eller andet du gerne vil vise til omverden, men det vil jeg kun anbefale at du gør, hvis du virkeligt har behovet.

Du får en række ekstra funktioner når du bruger web interfacet, der bl.a. tilbyder avancerede indstillinger, som du ikke får med app’en, herunder muligheden for at administrere adgangskontrollister, konfigurere et separat IoT-netværk til alle dine smarte enheder og konfigurere VPN-indstillinger.

Til gengæld får du et lækkert dashboard i app’en hvor du kan følge med i hvor mange enheder der er forbundne og hvor meget data de bruger. Ligesom du kan få notifikationer fra routeren også selvom du er på farten.

 

18.500,- – Hvad ellers kan du få for samme penge.

Det tri-pack sæt vi testede koster som skrevet lige nu ca. 18.490,- kroner, og for de penge skal man nok vurdere om der er alternativer.

Hver gang jeg skriver om Netgears sæt får jeg en masse kommentarer om, hvorfor ikke købe Unifi eller andet. Så nu vil jeg prøve og sammenligne hvad man skal købe for at få nogenlunde samme muligheder i et Unifi. Det vil sige 10Gbps WAN og LAN samt 2.5 Gbps ethernet.

Du skal bruge én UDM PRO SE. Den koster i skrivende stund ca. 4.150,-. Så skal du bruge 3 x Unifi U7 Pro access points. De koster lige nu 4.436,- for tre styk. Så skal du have nogle switche der giver samme ydelse. Der skal du have to Unifi Pro Max 16 for at få både 2,5 Gbps og 10Gbps porte og de koster ca. 4.650,- samlet, så lægger jeg 500,- til kabler for at sikre mig at man har gode CAT 6 kabler, og så er man oppe i 13.241,- så ja – Hvis du har mulighed for at gemme switche og en ret grim rack-router, så kan man få ret meget Unifi for samme penge. Hvis du vil have 2.5 Gbps tæt på UDM PRO skal du have en switch mere, men det er stadig billigere. (OBS: Jeg havde ved en fejl i en tidligere version regnet nogle priser uden moms. Det er rettet nu)

Der findes også andre WiFi 7 MESH sæt som f.eks. TP-Link Deco BE85, som i en 2-pack kan købes til under 7.000,-

 

 

Konklusion: Pyha – Det er et fedt, men dyrt sæt

Jeg er vild med ORBI 970, men til de penge må jeg bare konkludere at Netgear skal løfte både interface og funktionalitet for at kunne holde fast i den meget høje pris. Jeg kan faktisk rigtigt godt lide “tænd, setup & glem” tanken, og hvad det angår er Netgear ORBI 970 nok en af de bedste i den øvelse.

Men når man kan få WiFi 7 og høj ydelse fra professionelle sæt som Unifi med deres nye AP7 Pro serie, så skal man virkeligt ønske at tingene skal være meget simple for at lægge det ekstra oven i.

NETGEAR Orbi 970 WiFi 7 Mesh
Konklusion
Jeg er vild med ORBI 970, men til de penge må jeg bare konkludere at Netgear skal løfte både interface og funktionalitet for at kunne holde fast i den meget høje pris. Jeg kan faktisk rigtigt godt lide “tænd, setup & glem” tanken, og hvad det angår er Netgear ORBI 970 nok en af de bedste i den øvelse.
Plus
Virkeligt god dækning
Lynhurtig ethernet og backhaul
Indbygget VPN server (OpenVPN)
Minus
Prisen er meget høj
4
Karakter

Men fakta er at Netgear Orbi 970 er et super godt sæt, og vi kommer ikke uden om at vi kun har gode ting at sige om ydelse og brugervenlighed. Så har du pengene og er til Negear, så er et rigtigt godt sæt.

 

Pris og levering

NETGEAR Orbi 970 WiFi 7 Mesh kan købes online på netgear.com, og koster i skrivende stund 18.490,- for et MESH sæt med 3 enheder.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.