Forside * Featured

TEST: Roborock Qrevo Edge – Sådan skal en smart støvsuger være

-
Roborock Qrevo Edge Dock (foto: recordere.dk)

Roborock har netop lanceret Qrevo Edge og Curve, der er to nærmest ens støvsugere, hvor det primært er dock’en der har forskellige designs. Vi har testet Roborock Qrevo Edge, og her kan læse alt hvad vi synes om den.

Robotsøvsugere brager frem, og ingen hjem med respekt for sig selv har ikke en robotstøvsuger. Det er i hvertfald det salgstallene fortæller. Og i 2025 er det dørtrin bestigende støvsugere der vælter ud på markedet. Vi har testet Roborock Qrevo Edge, og den kan kravle over dørtrin på op til 4 cm, uden så meget som at tage tilløb.

Læs hvad vi synes om den nye robot fra Roborock.

Annonce:

 

Kassen som Roborock Qrevo Edge kommer i (foto: recordere.dk)

Udpakning, design og installation

Roborock Qrevo Edge kommer i en lille æske, der udover robotstøvsugeren, indeholder en dock med beholdere til rent og beskidt vand, og så indeholder den en ekstra støvsuger pose, og strømledning til dock’en. Der er naturligvis også en lille manual med, men da den bruger Roborock’s app, forventede vi at den gav os alle de tips og tricks som skulle bruges for at installere og komme igang.

Docken har som skrevet to beholdere til rent og beskidt vand, og så har den et lille rum med plads til støvsugerposen. Jeg savner dog en beholder til vaskemiddel. På Dreame som jeg har testet tidligere har de modeller jeg har testet alle en lille beholder, så den selv blander sæbe i det rene vand. Med Roborock skal man selv putte sæbe i det rene vand, hvad gang med genopfylder. Det er lidt ærgelig.

 

Indholdet af kassen til Roborock Qrevo Edge (foto: recordere.dk)

Selve robotstøvsugeren har Lidar sensor, og så har den en smart Duo Divide hovedbørste, som gør at f.eks. hundehår og store støvstykker ikke sætter sig fat i børsten. Den er designet således at hårene kører ind mod midten, og da hovedbørsen i midten er delt i to, så ryger hårene ind i beholderen i stedet for at sætte sig fast i rullen.

Den todelte børste på Roborock Qrevo Edge (foto: recordere.dk)

Roborock Qrevo Edge har også en Flexiarm, som er en lille børste på siden, som gør den kan nå helt ind i hjørnerne. Og så har den to runde børster, der kan tages af i dock’en som den bruger til at vaske gulvet med.

Installationen med Roborock App’en tager ca. 5 minutter. Og en kortlægning af vores 40 m2 stue, køkken og gang tog ca. 4,5 minutter, så havde den kortlagt alle vægge og rum. Bemærk at Roborock Qrevo Edge kun understøtter 2.4Ghz trådløse netværk.

 

Roborock Qrevo Edge Dock (foto: recordere.dk)

Dock – Renser selv støvsuger, mopper, og opbevarer rent og beskidt vand.

Den medfølgende dock har et traditionelt design, hvor den foran har et lille rum med plads til støvsugerposen, og så i toppen har den to beholdere, hvor den har rent vand med sæbe og så en beholder til det beskidte vand som den selv tømmer over fra robotstøvsugeren når det er nødvendigt.

Som jeg også skrev tidligere, så savner jeg virkeligt en beholder til automatisk dosering af sæbemiddel, og det kan man få hvis man kigger på f.eks. Dreame L40 Ultra som jeg har testet tidligere. Men den kan til gengæld ikke bestige dørtrin lige så elegant som Roborock Qrevo Edge.

Du kan hvis du har mulighed for det, tilslutte dock’en til fast vand og afløb. Det kræver så vidt jeg kan læse mig til noget tilbehør, men kan du have den stående i en gang eller i et bryggers med vand og afløb er det jo en god mulighed at have.

Docken vasker og tørrer mopperne efter hver vask, og det gør at mopperne ikke begynder at lugte klamt, da de efter 3 timers tørketid er klar til brug igen. Du kan iøvrigt skifte moppekludene ud efter behov.

Docken bruges også til genopladning, og det tager ca. 4 timer at genoplade Roborock fra 0 – 100%.

 

Roborock Qrevo Edge kommer let over dørtrin (foto: Roborock)

Roborock Qrevo Edge – Dørtrinets besejrer

Roborock Qrevo Edge kommer med Roborock’s AdaptiLift system, som gør at forhjul og centerhjul kan løfte sig over dørtrin på op til 4 cm. Jeg har mange dørtrin i min gamle murervilla, og med AdaptiLift kom støvsugeren over alle dørtrin uden at skulle tage tilløb, eller lave alle mulige krumspring for at ramme den perfekte vinkel. Den kørte bare lige over alle dørtrin, uden at de på nogen måde var en forhindring for den.

 

Lidarr og LED lys på Roborock Qrevo Edge (foto: roborock)

Lidar laser radar og LED lys sørger for du ikke rammer alt for mange forhindringer, og kameraet dokumenterer eventuelle forhindringer

Roborock Qrevo Edge har et virkeligt godt overblik hvor den gør rent via kamera og indbygget Lidar-radar.

Den holder automatisk øje med “forhindringer i rummet, og den kan via AI genkende 62 forskellige forhindringer. Når den støvsuger rapporterer den hvad den opdager uanset om det er dyr, lamper, ledninger o.l.

Det er også de sensorer som sikrer at gulvmopperne hæves når den kører over gulvtæpper så de ikke bliver fugtige. Du kan faktisk også bede Roborock Qrevo Edge om at efterlade mopperne i dock’en mens den støvsuger tæpper. Det er en indstilling vi også så på Dreame’s støvsugere.

Roborock Qrevo Edge har også et LED spot, der gør at den kan lyse mørke steder op, hvis den skal genkende de forhindringer der er foran den.

Den har en indstilling der gør hvor forsigtigt den skal være omkring forhindringer, så den ikke brager ind i ting som den er i tvivl om.

 

Roborock Qrevo Edge (foto: Roborock)

Sugeevne – 18.500 PaH – Det er imponerende godt

Roborock Qrevo Edge har imponerende 18.500 PaH som maksimal sugeevne. Det er det kraftigste jeg nogensinde har testet på en robotstøvsuger. Det er klart at når du sætter støvsugeren til Max+ som er den maksimale sugeevne, så påvirker det sugeevnen. Personligt valgte jeg Max og så 2 gange gemmen samme område. Det synes jeg selv havde det bedste resultat.

Den todelte børste på Roborock Qrevo Edge (foto: recordere.dk)

Vi har to hunde, og derfor er det lækkert at Roborock Qrevo Edge har en speciel delt børste (Duo Divide) som gør at hundehår kører ind imod midten af børsten og så falder ind i støvsugerkammeret. Ikke én eneste gang opdagede jeg hundehår i siden af rullen i de uger jeg testede den.

Jeg er meget imponeret over suge-evnen og lige nu er Roborock Qrevo Edge nok den robotstøvsuger jeg har prøvet som gav det bedste resultat.

 

(foto: Roborock)

Støvsugning og vask i samme omgang.

Roborock Qrevo Edge kommer med to cirkulære børster som med 200 omdrejninger i minuttet kan vaske dit gulv med den mængde vand du ønsker at støvsugeren skal bruge.

Den ekstra børste på siden af støvsugeren, er virkelig brugbar. F.eks. i vores køkken hvor den let kunne rengøre ved køkkenskabenes sokkel. Også selvom man har en lav sokkel.

Rutiner er virkeligt brugbart, hvor du laver en opsætning af bestemte rutiner, som du så let kan vælge igen og igen. Du kan vælge hele huset, enkelte rum eller zoner, så i stedet for at du skal sætte individuelle rengøringer op igen og igen, så kan du med rutiner virkeligt opsætte din rengørring til dit behov. Det er let at sætte op, og app’en fremhæver dine rutiner når du står på støvsugerens hjemmeside i app’en.

 

Musik i video: Music from #Uppbeat (free for Creators!)

På vaskesiden, er det for mig svært at se forskel på den og Dreame L40 Ultra som jeg har testet tidligere, så når jeg sætter samme mængde vand og vaskerutine, synes jeg at vaskeresultatet er det samme.

 

Roborock App til både iOS og Android

Roborock App – Virkelig let at bruge

Roborock App’en findes til både iOS og Android, og den er virkelig let at at bruge. Den virker på mange måder på samme måde som Dreame’s app, og så alligevel ikke helt. For med Roborock App tilbyder flere indstillinger.

Især rutinerne er virkeligt gode, for det gør det let at lave opgaver, der bare kræver et enkelt tryk, så kan du sige at den skal rengøre et eller flere rum eller zoner, og du kan lave individuel rengøring af hver rum og zone.

Det er også i app’en at du kan slå kamera til, så du kan overvåge dit hjem. Det kræver dog første gang du gør det, at du slår det til, da du skal trykke på en knap på støvsugeren når du slår det til. Du skal tegne et mønster som skal bruges hver gang du vil tænde for kameraet.

Redigeringen af rum er let og lige til i app’en og du kan tegne både tæpper og forhindringer ind, ligesom du kan lave “hold dig væk” zoner, hvis du har et område du ikke vil have at støvsugeren kører ind i.

Appen er klart godkendt.

Integrationen til Homey fungerer virkeligt godt
Integrationen til Homey fungerer virkeligt godt

Integration med Homey – Og det er let at sætte op.

Roborock har integration til flere forskellige smart home økosystemer. Både Google og Apple Homekit, men også til Homey som er det smart home økosystem jeg selv bruger.

Du kan tilføje den let i Homey, og du kan både starte rengørring i hele huset, enkelte rum eller zoner. Så har du Homey, så er Roborock virkeligt et godt valg.

Roborock Qrevo Edge kører iøvrigt matter, så du kan bruge den med rigtigt mange moderne smart home systemer.

Roborock Qrevo Edge har også sin egen samtaleassistent, som dog kun taler engelsk, så den har jeg ikke brugt så meget tid på.

 

(foto: Roborock)

Imponerende batteritid

Roborock Qrevo Edge er den robotstøvsuger jeg har testet som har haft bedst batteritid. Op til 3 timers batteritid, men det er med garanti kun hvis du kører ved laveste sug og laveste vaskemængde.

Jeg vaskede hele stue etagen (knap 60 m2), og det brugte den ca. 40% batteri på, men jeg gav den gas med Max+ suge og masser af vand på gulvet. Men det er i min optik også imponerende for jeg har brugt mere med andre støvsugere jeg har testet.

Når støvsugeren vender tilbage til sin dock, så tager det op til 4 timer at genoplade den til 100%.

 

Konklusion – Virkelig en rigtig god robotstøvsuger til de fleste

Roborock Qrevo Edge er nok den bedste robotstøvsuger jeg har testet indtil nu, og når jeg så alligevel ikke kan give den mere end 4,5 stjerner, så er det udelukkende det faktum at den ikke har en tank til vaskemiddel. Men kan du leve med det så får du en virkelig god robotstøvsuger.

Du får en god dørtrinsbestiger, som let klarer de fleste dørtrin der er i danske huse, og så får du en virkelig god app, som virker let og god at sætte op.

Roborock Qrevo Edge
Konklusion
Roborock Qrevo Edge er nok den bedste robotstøvsuger jeg har testet indtil nu, og når jeg så alligevel ikke kan give den mere end 4,5 stjerner, så er det udelukkende det faktum at den ikke har en tank til vaskemiddel. Men kan du leve med det så får du en virkelig god robotstøvsuger.
Plus
Perfekt til dørtrin
Sugeevne
Batteritid
App
Matter + Homey
Minus
Manglende dosering af vaskemiddel
4.5
Karakter
Se dagspris her

Prisen på 8.299,- er ikke skræmmende, og er du på jagt efter en god robotstøvsuger, skal du også kigge efter Roborock Qrevo Edge.

Pris og levering

Roborock Qrevo Edge kommer I sort og hvid og koster vejledende 8.299,-

pricerunner.dk kan du se aktuel dagspris

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.