Forside * Featured

ADVARSEL: IKEA tilbagekalder visse udendørs LED lyskæder og lamper

-

IKEA tilbagekalder en række udendørs LED lyskæder og lamper fra produktserierne LEDLJUS, SOMMARLÅNKE, STRÅLA, SVARTRÅ og UTSUND.

Stikkene på disse produkter opfylder ikke den relevante sikkerhedsstandard og kan udgøre en risiko for elektrisk stød.

De produkter, der tilbagekaldes, er:

Annonce:
  • LEDLJUS LED-lyskæde 64 pærer udendørs sort
  • SOMMARLÅNKE LED-gulvlampe 100 beige udendørs
  • SOMMARLÅNKE LED-lyskæde 12 pærer udendørs multifarvet
  • STRÅLA LED-lyskæde 24 pærer stjerne blinke udendørs guldfarvet
  • STRÅLA LED-lysgardin 48 pærer udendørs stjerne
  • SVARTRÅ LED-lyskæde 12 pærer sort udendørs
  • UTSUND LED-lyskæde 24 pærer udendørs sort

Teknisk information

De berørte produkter kan identificeres via følgende specifikationer:

  • LED-driver: ICPSH24-2-IL-1
  • Datostempler for LED-driveren: 2138, 2141, 2148, 2209, 2215, 2224, 2231, 2236, 2320, 2326, 2332, 2336, 2347, 2409, 2413, 2421, 2423, 2424, 2426, 2434, 2437
  • Stik: SYK-02F

Årsagen til tilbagekaldelsen

En produktionsfejl gør, at det berørte stik ikke opfylder sikkerhedsstandarden for at begrænse vandindtrængning. Dette kan føre til risiko for elektrisk stød. IKEA tilbagekalder derfor alle produkter med det omtalte stik. Produkter med andre LED-drivere, datostempler og stik er ikke omfattet af tilbagekaldelsen.

Hvad skal kunder gøre?

Kunder, der ejer et af de tilbagekaldte produkter, skal stoppe med at bruge det og kontakte IKEA for en erstatning eller fuld refundering. Produkterne kan returneres til ethvert IKEA varehus uden krav om kvittering eller købsbevis.

IKEA opfordrer kunder til at informere andre om tilbagekaldelsen, hvis produktet er givet som gave, solgt eller udlånt til en anden.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.