Forside * Nyheder

Elon Musk bekræfter angreb på X

-
Elon Musk  (Foto: NORAD and USNORTHCOM Public Affairs).

Det sociale medie X har mandag været udsat for et stort cyberangreb. Det oplyser mediets ejer, Elon Musk, i et opslag på platformen.

– Der har været og er et massivt cyberangreb mod X. Vi bliver angrebet hver dag, men dette blev gjort med mange ressourcer, skriver han.

Musk antyder, at enten en stor og koordineret gruppe eller en stat kan stå bag angrebet.

Annonce:

X har mandagen igennem været præget af tekniske problemer, hvilket har gjort det vanskeligt for mange brugere at få adgang til platformen.

Ifølge sporingshjemmesiden Downdetector har mere end 40.000 brugere rapporteret om driftsforstyrrelser. De første meldinger om problemer opstod mandag formiddag dansk tid, hvor over 20.000 brugere rapporterede om nedbrud.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.