Forside * Nyheder

Google lancerer AI-podcasts på dansk

-

Googles AI-funktion, der automatisk forvandler skriftligt og visuelt indhold til engelsksprogede podcasts, bliver nu tilgængelig på dansk.

Funktionen er en del af NotebookLM og kan fremover bruges på over 50 nye sprog.

Brugere kan uploade dokumenter, præsentationer, artikler eller links til videoer og få genereret en podcastlignende lydfil. To digitale værter diskuterer herefter indholdet i en simuleret samtale.

Annonce:

Med danske stemmer bliver funktionen mere tilgængelig for danske brugere. Den kan bruges til fx studier, pendling eller som alternativ til lange tekster. Ifølge Google Danmark skal tilføjelsen sænke barrieren til viden og gøre det nemmere at tilegne sig komplekst indhold.

Sådan virker det

Man vælger dansk i indstillingerne i NotebookLM, uploader sit materiale og beder om et Audio-sammendrag. AI’en genererer derefter en lydfil baseret på indholdet. Brugeren kan efterfølgende tilpasse podcastens fokus ved at give instruktioner.

Tre måder at bruge funktionen

  • Upload en forskningsrapport og få den oplæst som samtale mellem to AI-værter.
  • Indsæt linket til en YouTube-video og få et resumé med fokus på udvalgte emner.
  • Indlæs en hjemmeside om fx EU-regulering og få indholdet forklaret i en overskuelig lydfil.
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.