Filmselskabet Lionsgate var blandt de første, der kastede sig over AI-produktion. Men efter et år er der stadig ikke sket ret meget.
Filmindustrien var blandt de første til at udtrykke bekymring over, hvad AI ville betyde for jobsikkerheden i branchen. Allerede under Hollywood-strejkerne i 2023 var AI et af hovedpunkterne på dagsordenen, da skuespillere og manuskriptforfattere satte sig ned overfor repræsentanter for Hollywood-producenterne for at finde en overenskomst.
Da aftalerne var på plads, og filmselskaberne derfor kendte retningslinjerne, gik de i gang med at forberede sig på AI-fremtiden. Det betød f.eks. samarbejdsaftaler med nogle af de største spillere indenfor AI-video, såsom Runway. Men mere end et år senere har resultaterne af disse samarbejder mildest talt ikke været overvældende.
Journalister fra branchewebsitet The Wrap har gravet i en af disse samarbejdsaftaler, nemlig den, Lionsgate indgik med Runway i 2024. Lionsgate er kendt for både at distribuere og co-producere hele serier af populære film, som bl.a. ’John Wick’-filmene, ’The Hunger Games’, ’Sicario’, ’Saw’, ’The Expendables’, ’The Twilight Saga’ og mange andre.
Med Runways Aleph-model fra Juli måned kan man ændre kameravinklen med en enkelt prompt.
Idéen med aftalen var at Lionsgate i samarbejde med Runway ville stille AI-ressourcer til rådighed for filmskabere, der var i gang med at lave film som Lionsgate enten havde skudt produktionspenge i eller havde forpligtet sig til at distribuere. Men ifølge The Wrap er Lionsgate og Runway løbet ind i et problem, der sætter foden tungt på udviklingsbremsen.
Manglende rettigheder bremser træning
Der er simpelthen ikke nok træningsdata tilgængelig til at skabe AI-modeller, der genererer video i høj nok kvalitet til filmskabernes behov. En anonym kilde med kendskab til sagen fortæller The Wrap, at ”Lionsgates bagkatalog er simpelthen for lille til at skabe en model”. Og det betyder, at AI-ressourcerne i aftalen stort set ikke har været i brug siden den blev indgået.
Som det vil være alle, der har fulgt den generative AI-bølge bekendt, er generativ AI i virkeligheden blot en slags metodisk genbrug af karakteristikker udvundet fra forskelligt materiale. Med maskinlæring trænes modeller til at prøve at komme så tæt på, hvad det er mest sandsynligt, at brugeren ønsker ved at sammensætte de udvundne karakteristikker på nye måder.
Men det kræver jo naturligvis, at der er noget materiale at træne modellerne på. I kølvandet på den generative AI-bølge er der fulgt en række copyright-retssager, fordi de store AI-virksomheder mistænkes for at have trænet deres AI-modeller på alt fra indholdet fra store nyheds-websites til ophavsretslige beskyttede film, videoer, musik, og lyd.
Indtil for nylig havde generative video-modeller haft svært ved at fastholde den samme karakter, sådan at et menneske kunne se anderledes ud fra scene til scene. I april offentliggjorde Runway, at de havde løst problemet og demonstrerede det med ovenstående video (video: Runway)
Lionsgate lever selvsagt af at besidde forskellige rettigheder til film og TV, så de kan naturligvis ikke gøre som de store AI-firmaer anklages for, nemlig at bede om forladelse bagefter i stedet for at bede om tilladelse. Med andre ord kan de kun bruge selskabets eget bagkatalog som træningsdata. Og der er simpelthen ikke nok videomateriale at tage af.
Selv ikke Disneys bagkatalog er stort nok
Faktisk kræver det så meget træningsdata at skabe sin egen videomodel i en brugbar kvalitet, at selv ikke det største filmstudie i verden kan gøre det ifølge The Wraps kilde, der på peger at ”faktisk er selv Disneys bagkatalog ikke nok til at lave en model”.
Når Googles Veo 3-model kan lave relativt overbevisende video, er det fordi, den er trænet på stort set samtlige YouTube-videoer, der eksisterer. Når det gælder rent råmateriale udgør selv de ældste og største filmstudiers bagkataloger kun bittesmå procentdele af YouTube-kataloget, hvor der ifølge Statista i 2022 blev uploadet 500 timers video hvert minut. Det vil tage 82 år at kigge de videoer igennem, der uploades til YouTube på blot en time.
Tages aftalerne mellem skuespillere, forfattere og producenter med i betragtning, samt forskellige AI-lovgivninger, herunder i Hollywoods hjemstat, Californien, kan filmstudierne heller ikke bruge materiale med skuespillere uden at disse har givet tilladelse.
Det er altså et kompliceret netværk af rettigheder, der skal være på plads, førend et studie kan bruge AI til andet end enkelte specialeffekter eller justeringer af optagelser. Det vil derfor i hvert enkelt tilfælde være et spørgsmål om, hvorvidt det virkelig kan betale sig at bruge AI eller ej.
