Syv regerings-instanser i den kinesiske regering har præsenteret en plan for, hvordan Kina kan være ledende på markedet for hjerne-interfaces om fem år.
Det ville være en stærk overdrivelse at sige, at der p.t. er et stort marked for hjerne-interfaces, bedre kendt under den tekniske betegnelse BCI (Brain-Computer Interface). Folk udenfor forskningsmiljøerne kender formentlig mest til Elon Musks Neuralink, men ellers er BCI-betegnelsen mest kendt blandt de allerede indviede.
Men hvis man betragter BCI-teknologien lidt bredt, omfatter den også computer-interfaces, der forbinder sig direkte til centralnervesystemet. Fra den synsvinkel har BCI-udviklingen været i gang siden 1970’erne. Med den seneste AI-udvikling bliver det langsomt mere sandsynligt, at et kommercielt marked kan udvikle sig inden ret længe.
Det satser Kina i hvert fald på. Ifølge Wired har syv organisationer og ministerier under den kinesiske regering sammen udarbejdet en ny politisk strategi for, hvordan Kina kan blive ledende på BCI-markedet i 2030.
Med den størrelse, markedet har lige nu, er det naturligvis relativt nemt at være i front, fordi der simpelthen ikke er ret meget konkurrence. Men hele idéen med den nye satsning er at den kinesiske regering vil kaste en masse penge efter at opbygge markedet og dermed tage føringen.
BCI skal være ligesom elbiler og solceller
Det er lignende regeringstiltag, der på rekordtid har gjort Kina til en af de største lande, når det gælder elbils-produktion, og som lige nu booster landets AI-chipproduktion. Eksperter tager derfor sådanne strategi-dokumenter ganske alvorligt.
Således siger hjerneforsker og ekspert på kinesisk BCI teknologi Max Riesenhuber fra Georgetown University til Wired: ”Vi ved at de i Kina er gode til at overføre grundforskning til praksis og kommerciel udnyttelse. Det har vi set både på solceller og el-biler. Det her dokument fremlægger alle de aktiviteter, der skal til for at blive ledende indenfor BCI. Ikke bare på forskningsområdet, men også hvordan det kommer ud i mainstreamen”.
BCI-producenten NeuroXess fra Shanghai har for eksempel implanteret en af firmaets enheder i seks patienter med ødelagt nervefunktion og lammelse. I flere af disse tilfælde havde NeuroXess succes med at give patienterne neural ”tankestyring” af digitale enheder og i tre tilfælde kunne det bruges til at afkode kinesisk tale ud fra nerveimpulser.
Bruger smartphone-apps med tankerne
Et andet firma, NeuCyber NeuroTech har lavet BCI’en Beinao-1, der er på størrelse med en lille mønt. Denne er blevet implanteret i fem patienter, der nu kan flytte en markør på en computer og bruge smartphone-apps uden brug af fysiske lemmer, men udelukkende med hjernen. Det er sidste er noget, amerikanske firmaer, herunder Apple, også satser på.
Det tætte samarbejde mellem Kinas regering og de mange kinesiske neuro-startups kan muligvis føre til en hurtigere godkendelse af en enhed rettet mod brug i den brede offentlighed, for eksempel via sundhedssystemet. Således tror Phoenix Peng, der er stifter og CEO i førnævnte NeuroXess, at en kommerciel BCI-enhed kan komme ud på det kinesiske marked allerede i 2027.
Men ellers hedder målet 2030 ifølge den nye regeringsstrategi.
