Forside * Nyheder

YouSee øger antallet af HD kanaler


Antallet af HD kanaler kommer nu op på 17, hos landets største kabel-tv udbyder.


Fra tirsdag 2. februar lancerer YouSee en række nye HD-kanaler. Blandt de nye HD-kanaler er 3+ HD, Silver HD, Eurosport 2 HD m.fl. YouSee udbyder nu i alt 17 HD-kanaler.


 


Kanaler holder flyttedag


For at få plads til dem har det været nødvendigt at rykke et par af de eksisterende digitale kanaler til en ny placering. Det er Canal9 og Eurosport 2, der holder flyttedag. Sidstnævnte flytter i øvrigt ikke kun plads, men bliver fremover også sendt ‘ukrypteret’ og vil dermed kunne ses af alle kunder med Fuldpakken og tv med digital modtager eller boks. Vil man være sikker på at kunne se de to kanaler fremover, bør man genindlæse kanal-oversigten på tv-apparatet.


Ændringerne omfatter kun de digitale kanaler hos YouSee, og det er således kun kunder med tv med indbygget digital modtager, der kan have behov for at genindlæse kanal-oversigten. Modtager man digital tv med boks, registrerer boksen automatisk ændringerne.


 


Få overblikket


Check dette emne i forummet, for et overblik over kanal omlægningerne.


 


Kilde: YouSee

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.