Forside * Nyheder

Sony Simulview kan dræbe spiltscreen gaming


 


De senere år har været hård for fans af splitscreen gaming. Flere og flere spil holder sig udelukkende til online multiplayer og glemmer således lidt af charmen ved at spille med folk i samme rum. Dette kan Sonys Simulview måske lave om på.


 


Hvad er Simulview


Simulview er en anden måde at bruge 3D funktionaliteten i dit tv på. Faktisk er billedet du ser gennem brillerne slet ikke i 3D. Til gengæld gør brillerne det muligt at se to forskellige billeder på samme skærm på samme tid. Funktionen er tidligere set i Philips skærme, men først med Simulview synes jeg at funktionen er blevet så god, at den er værd at bruge tid på.


Funktionen er oplagt til spilbrug, hvor man hidtil har været tvunget til at se skærmen delt i to, hvis man ønskede at spille mod hinanden i hjemmet. Med Simulview kan du få det fulde overblik på hele skærmen, mens din kammerat i samme spil, ser noget helt andet. Funktionen er oplagt i skyde- og bilspil, men tænk også på mulighederne i f.eks co-op spiller er strategispil, hvor du ikke lige ønsker at sidemanden skal se, hvad du laver. 


Få spil, men flere er på vej


På IFA kørte Simulview på en kæmpe skærm og er altså ikke længere forbeholdt den mindre skærm, de i sin tid præsenterede Simulview på. Funktionen fungerede virkelig godt og sad man i højde med fjernsynet, var der ingen sammenfald imellem de to billeder overhovedet. Dette var et problem tidligere, men synes nu helt udjævnet.


På IFA blev Simulview demonstreret med Gran Turismo 5, men andre spil som: Killzone 3, Super Stardust og Motorstorm Apocalypse, har ligeledes funktionen. Sony lover dog at flere spil er på vej, ligesom funktionen vil blive tilføjet ældre titler, hvor det giver mening.


For at kunne spille i Simulview kræves det at spillet og 3D skærmen begge understøtter funktionen, så du kan desværre ikke benytte dit “almindelige” 3D fjernsyn.


 


Samsung og LG er også på banen


Både Samsung og LG har ligeledes teknologien på plads. Dette kigger vi nærmere på i løbet af dagen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.