Ultraviolet kan skabe en ny formatkrig
  
21. juli 2010 - recordere.dk
Del på Facebook   

Formatfri satsning kan skabe ny formatkrig.

Blandt filmpirater er undskyldningen for deres ugerninger ofte at "der findes ingen gode lovlige alternativer". Men nu kommer en stor række firmaer med et fælles udspil.

Ultraviolets slogan er "Køb oplevelsen, ikke formatet", og man ønsker med Ultraviolet at give brugerne mulighed for at se de film de køber på alle de platforme de har.

Konceptet går i sin enkelthed ud på, at man opretter en digital konto, og uanset om man så har købt en Blu-ray, DVD eller en digital downloadfilm, kan denne ses på alle de platforme man har.

Bag konceptet står så prominente spillere som Fox, Warner, Netflix, Microsoft, Intel, Adobe, Nokia, Sony, Panasonic og mange mange flere. Og til forskel for f.eks. Apple iTunes, hvor man kun kan se sine lovligt købte film på iPads, iPhones, AppleTV og iTunes afspilleren, så vil man med det åbne Ultraviolet format have adgang på tværs af forskellige producenter.

Apple er p.t. ikke med i Ultraviolet, og om de kommer det er nok tvivlsomt, når Microsoft er med. Disney er p.t. heller ikke med i satsningen, og de oplyser at de p.t. overvejer at udvikle deres eget format.

Er vi på vej til endnu en "VHS vs. Beta-max", "HD-DVD vs. Blu-ray" krig ? Det er ironisk, men uanset hvad, så er det fantastiskt hvis vi endelig får filmselskaber og elektronikproducenter i tale, og at de vil levere et format som dækker hele det digitale behov.

På recordere.dk klapper vi ihvertfald i hænderne, hvis det endelig lykkedes at skabe en standard, der er understøttet på alle platforme af alle selskaber.

Det skal blive spændende at følge med. Læs mere om Ultraviolet her.

Del på Facebook
  
 ANNONCE:
 Seneste kommentarer
  • thumb
    Waf
    26-07-2010 09:12
    Kan kun give sådan et initiativ thumbs up. Ville være for lækkert med en fælles standard (hvilket også ville imødegå et fremtidigt monopollign. sceneri med firmaer som Apple).
  • thumb
    TBC
    22-07-2010 18:24
    Jeg omtalte MIG selv (ikke dig) som den der begræder forholdene. Det jeg begræder er at der imho ikke er noget interessant streamindhold på nettet endnu, da bitraten og dermed også kvaliteten på dem (også de såkaldte HD tilbud) der findes i dag er alt for lav. Der skal mere end blot en større forbindelse end 10 Mbit/s til før det begynder at blive interessant. Der skal også meget højere bitrater til på selve de VOD tilbud der findes. 5-7 Mbit/s som du nævner er desværre i den helt høje ende hvad angår de tilbud der er tilgængelige online i dag. (Det er mere normalt med omkring 3-5 Mbit/s til de såkaldte HD tilbud, og omkring sølle 1-2 Mbit til SD). Det er alt alt for lidt mhp at kunne give ordentlig kvalitet. MPEG4/H.264 encoded video begynder imho først at blive "tåleligt" (ikke at forveksle med "godt") fra omkring 8 Mbit/s (720p) og 12-15 Mbit/s (1080i/p) (Jeg taler her om ABR) . Der til kommer så lyden som fylder oven i. Så vi er som sådan enige om at en 10 Mbit/s forbindelse er alt for lidt.
  • thumb
    Peter
    22-07-2010 17:50
    @TBC: Nej jeg begræder ingenting, og snakkede heller ikke kvalitet. Sagde bare at vi kan ikke få HD, og det er et faktum. Jeg siger bare at 10mbit ikke er nok hvis du har flere tv, som du streamer til. Kører da også med viasat i hele huset via parabol. Men vi kan godt blive enige om der burde gøres noget mere for at få hurtigere forbindelser. Da vi boede i byen havde vi 60/60mbit til 248kr om måneden. Nu har vi 10/2mbit til 218kr om måneden. Det er svinsk! Som almindelig forbruger har du selvfølgelig ikke behov for en vildt hurtig forbindelse. Men når vi tager det format her, så siger vi du streamer fra din account af. Fair nok. Vi siger filmene kan streames med en variabel bitrate på 5-7mbit. Hvad så når der kommer en kæmpe eksplosion med et peak på 11mbit. Så vil det gå i stå og lave buffer. Vel og mærket hvis vi kun ser på et tv, og ingen andre sidder på nettet. Ergo er det ikke interessant før hurtigere internet er tilgængeligt for alle!
  • thumb
    TBC
    22-07-2010 13:24
    @Peter. Det jeg i bund og grund begræder er at tv, video og VOD materiale på nettet (inkl. såkaldt HD, som på nettet i virkeligheden er svært udvandet HD-lite) er i en rædderlig kvalitet der som reglen altid kan klares selv med blot en beskeden 10 Mbit/s linje (hvis man er 1 bruger). Amerikanerne ser jo HBO i "HD" kvalitet på nettet med blot 10 Mbit/s, da HBO streamen ikke har så meget bitrate (heller ikke deres HD streams). Så dine problemer i den forbindelse handler vel langt mere om stabiliteten og hastigheden til destinationen end om at en perfekt fungerende 10 Mbit/s i sig selv er for lidt til at trække selve servicen. Selv TDC-tv (hometrio) er re-komprimeret (hvilket forringer kvaliteten uanset bitrate) til omkring 3-3,5 Mbit/s for SD kanalernes vedkommende, og ca 7 Mbit/s for HD kanalernes vedkommende. Så det følger også trenden med at video via nettet er rædsomt og ringere at se på end alt anden digital distribution (satellit/kabel-tv). Som sagt syntes jeg at alle skulle have adgang til f.eks 100/100 Mbit/s. Det jeg bander over er at der ikke er findes nogle video eller VOD services der udnytter at vi er nogle med store forbindelse og således tilbyder video og lyd i ordentlig bitrate via nettet. Du skal ikke forstå det sådan at jeg syntes at en 10 Mbit/s forbindelse i sig selv er tilstrækkelig i bredere forstand.
  • thumb
    Peter
    22-07-2010 12:24
    @TBC: Du siger 10mbit er nok. Tror da du tænker lidt for meget på din egen forbindelse. Hvis vi tager TDC de kan max give os 5mbit, Telenor 7,5mbit, Fullrate 10mbit, og Skyline som vi har 10mbit. Dvs hvis vi fx gerne ville have hometrio da deres kanal udvalg rammer vores familie godt. Så kan dette ikke lade sig gøre. Eller dvs de kan garantere vi kan få det til 1 tv uden hd kanaler. Ikke brugbart da vi har 3 tv, som senere bliver udvidet til de to sidste børn også. Nyt eksempel. Gennem XBMC's svn repo installer kan du få adgang til fx HBO. De serier de har lavet ligger i hd. Kan vi se dem uden lag, nej dette kan ikke kan lade sig gøre. Så 10mbit er kun nok hvis du vil gå på kompromis med ikke at streame hd.
  • thumb
    Treated
    22-07-2010 11:38
    Fatter slet ikke dk ikke er mere på forkant med at smide hurtig net til folket, de er mere int. i at tjene penge på os istedet. Alle burde have en minimumforb. der hed 50/50 i dagens danmark, efter min mening, så ville det være meget nemmere at få noget digital tv og film osv osv ud til folket, da folk i dag har 2-5 fjernsyn i huset, har selv en 50/50 forb. og det bruges flittig
  • thumb
    azrael
    21-07-2010 21:38
    "Ultraviolets slogan er 'Køb oplevelsen, ikke formatet', og man ønsker med Ultraviolet at give brugerne mulighed for at se de film de køber på alle de platforme de har." Dvs. at hvis jeg køber en online version af en film kan jeg bede om at få tilsendt en DVD og/eller blu-ray disc? Gratis, forstås. Suuuure! Ideen med en individuel konto, hvortil "rettigheden" knyttes er også genial. Så har "man" hele tiden styr på, hvilke film en bruger måtte eje. Og at den individuelle konto deles via en familiekonto. Genialt! Så kan mor svare lille Egon, når han spørger hvad den der "Anal Goats" film går ud på, som far lige har købt.
  • thumb
    TBC
    21-07-2010 12:42
    @Allan Olsen: Nej, du er ikke den eneste. Det lugter langt væk af "live-DRM" håndtering ...Der er jo decideret tale om en tilknytter "UV konto" iflg. hjemmesiden.
  • thumb
    TBC
    21-07-2010 12:40
    Jo jo, misfortå mig ikke. 100/100 Mbit/s er lækkert, og udviklingne på det punkt i Danmark kan kun gå for langsomt. Jeg bruger det f.eks selv mine 100/100 Mbit/s til at streame mine modtagne DVB tv-programmer, og route dem fra en PC til en anden i native kvalitet(inkl HDTV kanalerne) f.eks. fra mit hjem til mit arbejde når jeg er i nattevagt og der har behov for at slå tiden ihjel med at se tv. Det jeg siger er at der bare ikke findes nogle lovlige indholdtjenester der udnytter ordentlige hastigheder på nettet endnu. F.eks ville jeg da gerne kunne leje mine film ved at downloade eller streame i fuld BD kvalitet. Men selv om vi har hastigheden til det, så findes den mulighed ganske simpelt ikke da der ikke eksisterer nogle udbydere der tilbyder online indhold i god kvalitet med ordentlige bitrate. Det der tilbydes komercielt i den forbindelse er skod kvalitet (I bedste tilfælde HD-Lite) der let kan klares med f.eks en 10 Mbit/s forbindelse :-(
  • thumb
    Allan Olesen
    21-07-2010 12:35
    Er jeg den eneste, der synes, at det virker mistænkeligt, når filmbranchen pludselig er parat til at give os det her? Når man tænker på, hvad deres paranoia før i tiden har ført til af begrænsninger og underlig lovgivning, virker det simpelthen usandsynligt, at vi får Ultraviolet uden samtidig at måtte betale en pris i form af endnu en begrænsning af vores friheder/rettigheder. Jeg tror simpelthen ikke på, at dette "bare følger med" en BD-skive, uden at der samtidig er føjet yderligere begrænsninger på brugen af BD-skiven, i forhold til hvad vi har i dag.
Ny kommentar >>>
 ANNONCE:
ANNONCE:
Støt os på Facebook

SENESTE OVERSKRIFTER

Flere nyheder >>
ANNONCE:
ANNONCE:

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>