DR Byen - Bag facaden
  
1. september 2009 - Lars Ladingkær
Del på Facebook   

 
Modelfoto af DR Byen  (Foto: Vilhelm Lauritzen / DR)

 

Vi har besøgt DR Byen, og fik lov at medbringe et kamera. Ud af det er kommet denne større besøgsartikel, med mange billeder fra en ellers lukket verden.  Bemærk at artiklen delt over flere sider.

 

Indledning

DR Byen havde en hård fødsel. Det var bestemt at DR skulle ud og være "motor" i den nye bydel på Amager, og sammen med Københavns Universitet danne "porten" til Ørestaden.

Medarbejderne var ikke glade for den beslutning. Skulle de forlade gamle charmerende TV Byen i Gladsaxe, og flytte ud på en mark ved Bella Center?  En del af den kritik forstummede dog, da det blev kendt at placeringen faktisk lå lige omme bag Islands Brygge, med Metro lige udenfor og kort vej ind til Københavns centrum.

Flere milliarder og skandaler senere står bygningerne nu der i al sin pragt. DR Byen var fra starten den grimme ælling, udskældt af de fleste, men fremstår i dag som en meget smuk svane. Et stort og funktionelt hus, der er fundamentet for en god portion af DR's mange aktiviteter. Og bortset fra lidt brok over maden i kantinen og de dårlige parkeringsmuligheder til både cykel og bil, så virker medarbejderne til at være faldet til i de nye omgivelser.

Vi har været på besøg derude, men denne artikel skal ikke handle om budgetoverskridelser og politik. I stedet vil vi give jer et lille indblik i DR Byen og dens teknik, og vise lidt om hvad de arbejder med derude. 

DR Byen er i dag et af verdens mest avancerede multimediahuse.

 


Grafik af segment 1 i DR Byen udvendig  (Foto: EyeCADcher/Vilhelm Lauritzen / DR)

 

Arkitekturen

DR Byen består af i alt fire segmenter, tegnet og designet af ligeså mange arkitektfirmaer. De fire segmenter, der derfor er vidt forskellige i deres stil og udtryk, bindes sammen af en stor glasbeklædt gang - kaldet Indre Gade. Glasgangen er hævet nogle etager op over jorden, så færdslen udenfor kan passere under og rundt om de enkelte bygninger.

De fire segmenter er:

  • Segment 1 huser bl.a. DR Produktion.
  • Segment 2 huset bl.a. DR Nyheder
  • Segment 3 huser bl.a. P4 København og administration
  • Segment 4 er koncerthuset

Byggestilen er glas, stål og beton med meget store åbne rum. Eksempel på det kan ses på grafikken nedenfor, der viser DR Nyheders afdeling i Segment 2. Den blå cylinder er i øvrigt TV-Avisens studie, men der kommer flere billeder af det studie senere i artiklen.

For at give lidt fornemmelse for størrelsesforholdet, så er koncerthuset 45m højt og dermed en del højere end eksempelvis rundetårn. Så bygningerne virker enorme, når man ankommer derude som gæst.

 


Grafik af segment 2 i DR Byen med TV-Avisens studie (Foto: DISSING + WEITLING / DR)

 
Grafik af Indre Gade i DR Byen  (Foto: EyeCADcher/Vilmelm Lauritzen / DR)

 

Statistik

Dette fylder DR Byen:

  • Segment 1: 108x102x28m. 7 etager. ~385 rum. 51.000 m² (incl. kælder)
  • Segment 2: 108x57x28m. 7 etager. ~391 rum. 32.000 m² (incl. kælder)
  • Segment 3:  60x60x28m. 7 etager. ~80 rum. 17.000 m² (incl. kælder)
  • Koncerthuset: 100x60x45m. 7 etager. ~200 rum. 26.000 m² (incl. kælder)
    Den store sal har plads til 1.800 gæster (siddende)
  • Indre Gade: 180x11,5x18m. 5.000 m² (incl. kælder)

Altså mere end 130.000 m². Til sammenligning er IKEA ved at bygge Nordeuropas største varehus i Odense, og det bliver på 34.500 m², så dem vil der kunne ligge næsten 4 stk. af inde i DR Byen.

 


Receptionen er placeret næsten i midten, under Indre Gade (glasgangen)  (Foto: recordere.dk) 


Et kig ned af Indre Gade, glasgangen der binder segmenterne sammen  (Foto: recordere.dk) 


Et andt sted på Indre Gade  (Foto: recordere.dk) 


Som udendørs fotoet ovenfor, blot skudt den anden vej fra Indre Gade og ud  (Foto: recordere.dk)

 
Endnu et kig udover Indre gade i DR Byen  (Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR) 

 


NB. Denne artikel er delt over flere sider

Brug navigeringen til højre her nedenfor til at bladre.

På de næste sider vises og fortælles mere om:
Koncerthuset, lydstudierne, tv-studierne, tv-avisen, den centrale teknik, HD mv.

Del på Facebook
  

Se også:
  • Arkivperler på DR's nye kanaler   (17. september 2009)
    En aftale mellem DR og Copydan Arkiv sikrer, at DR kan genudsende hele eller dele af udsendelser fra sine gemmer på de nye kanaler DR Ramasjang og DR K

ANNONCE:

 Seneste kommentarer
  • thumb
    Jan.Larsen
    08-09-2009 13:56
    @Hans J Det hedder bag Facaden, ikke bag Fadæsen. ;-) Dig der lavede Fadæsen, recordere.dk gik bag Facaden. :-)
  • thumb
    anonym
    07-09-2009 00:03
    Ja der er de penge vi mangler nu fordi politikerne syntes at de skulle bruge pengene på sig selv og deres egoer! sygehuse skal vi da ikke ha! men koncerthuse jaaaa! hold kæft for en ringe priotering!
  • thumb
    Martin Bay
    06-09-2009 17:58
    Utroligt at kvaliteten af programmer kan bedømmes ikke-subjektivt.
  • thumb
    Brian H.
    06-09-2009 16:34
    Utroligt at "så lidt" ( læs dårlige udsendelser ) kan koste så meget. De havde nok fået mere ud af, at ombygge og, eller lave tilbygninger i Gladsaxe og Rosenørns allè.
  • thumb
    Hans J
    02-09-2009 21:56
    Det staves fadæsen og ikke facaden ;-)
  • thumb
    Ole
    02-09-2009 15:46
    Godt at se hvad vores medielicens kroner går til!
  • thumb
    Desperate
    02-09-2009 12:10
    God artikel. Tror det er første gang at en artikel kommer så bredt omkring.
  • thumb
    Arthur
    02-09-2009 10:01
    Tak for en super artikel. Godt at der var nogen der tænkte visionært og glemte janteloven. Synd at byggestyringen drillede, men nu er den grimme ælling, vist alligevel blevet til en svane. Dejligt at se den professionalisering, der er sket med DR gennem årene.
  • thumb
    voodoodolphins
    01-09-2009 20:05
    Rigtig god artikel. Og må sige jeg fant brandbilen en anelse sjov at se på.
  • thumb
    Anonym
    01-09-2009 19:51
    ja man kan godt se at det ikke er en privat virksomhed -> der er ikke sparet på noget
Ny kommentar >>>

ANNONCER:

ANNONCE:

Se også:
Flere anmeldelser >>  

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>

Flere artikler >>