Forside Nyheder

Pris på Oppo blu-ray afspiller






Oppo DV-983 DVD afspilleren udgår af markedet, netop som den stod foran en introduktion på det danske marked. Årsagen er at Oppos nye blu-ray afspiller nu er så tæt på lancering, og de forventer at den vil overtage markedet fra deres “high-end” DVD afspiller.


 



Oppo er på vej med årets måske mest interessante blu-ray afspiller. Det har vi allerede skrevet en gang, men det holder fortsat!


Oppo er især kendt herhjemme, for deres prisvenlige DVD afspillere, der er anderkendt for deres kvalitet kontra pris. Det er især DVD afspillernes opskalering der af kendere regnes for noget specielt. Afspilleren er kodefri på DVD.


Oppo BDP S83 vil indeholde dekodning for alle lydformater incl. HD-lyd som Dolby TrueHD, Dolby Digital Plus og DTS-HD MA. Der vil være en analog 7.1 udgang, og afspilleren vil følge BD-Live standarden (Blu-ray profile 2.0).


En meget spændende detalje, er at den har både SACD og DVD-Audio afspilning (er bekræftet). Dermed bliver det den første afspiler, der klarer alle formater fra Blu-ray, DVD og CD medier. Og hvis opskaleringen bliver ligeså god som på deres DVD afspillere, som det forventes, så vil det være et meget spændende produkt at få på markedet.


 


Pris og tilgængelighed


Prisniveauet er måske det mest interessante:


Hvad vil du give for en blu-ray afspiller der kan det hele?  Altså både afspiller blu-ray godt. BD-live (blu-ray profile 2.0). Dekoder alle HD lyd formater til både HDMI og analog 7.1 udgange, afspiller DVD som de færreste blu-ray afspillere på markedet formår, og dertil CD, SACD og DVD-Audio afspilning i en ypperlig kvalitet ?


5.000 ? .. 10.000 ? .. 15.000 ? .. eller 20.000 ?  (som de dyreste afspillere lige nu koster)


Recordere.dk redaktionen kan nu løfte sløret for prisen i Danmark. Den forventes at Oppo BDP S83 lander på under 5000 kr herhjemme (med forbehold for dollar-kursen i november – det er jo en turbulent tid)


Lanceringen er sat til november måned


 

Annonce