Forside * Nyheder

3D-film i biograferne inden påske


 


De danske biografer har travlt.


3D er på vej til hjemmebiograferne, hvor Panasonic forventer at være klar på blu-ray siden til næste år. Da 3D ventes at blive det næste, der skal trække folk i biograferne og kunder i butikkerne, så gælder det om at smede mens jernet er varmt.


Det ved de godt på Nordisk Film, hvor de nu er klar med teknikken til at vise 3D film i deres biografer landet over. Og inden påske starter de op. ?Vi har otte digitale biografer i Danmark, der kan udstyres med 3D-teknologi indenfor meget kort tid,? siger John Tønnes, Adm. Direktør hos Nordisk Film Biografer til pleasure.dk.


Hvor overgangen til digital projektion kun gav bedre billede kvalitet, men ikke flere gæster, så viser alle erfaringer at 3D giver flere biografgængere som er villige til at lægge lidt mere for billetten.


Men med en investering på 0,5 – 1 mio. per biografsal, så er det vigtigt for dem at filmlejen holdes i ave, og det er netop igangværende forhandlinger med filmudlejerne, om hvordan den kage skal skæres, som gør at man ikke allerede viser 3D i Nordisk Films biografer.


Nordisk Film kommer dog ikke først med 3D herhjemme. Mindre biografer i Viborg, Klovborg og Sønderborg har investeret i 3D teknologi allerede.


3D teknologien kræver brug af specielle briller.


 


Kilde: Pleasure.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.