Forside * Nyheder

Dynaudio Consequence Ultimate Edition


 


Finanskrisen eller ej. DynAudio fejrer 25 året for highend højttaleren Consequence med en Ultimate Edition.


DynAudio skriver: “For 25 år siden blev en skelsættende højttaler til: Den oprindelige Dynaudio Consequence. Med det luksuriøse kabinet og en uhørt musikalitet leverede Dynaudio en ægte reference. Den oprindelige Consequence var så innovativ og havde en så fantastisk lydkvalitet at den blev ved med at være i produktion helt op til i dag.”


For to år spurgte Dynaudio folkene så sig selv: Hvad ville resultatet af Consequence konceptet være, hvis man kunne integrere den nyeste teknologi og viden som Dynaudio har opbygget de sidste 25 år?


Resultatet er nu klar, den nye Dynaudio Consequence Ultimate Edition.


DynAudio kalder det for en ny reference standard indenfor udførsel af kabinet, højttalerteknologi og musikalitet.


 



 


Opbygning


Dynaudio hører til den lille eksklusive klub af højttaler producenter, der selv bygger højttalere op fra grunden.


De tager ikke bare nogle standard højttaler enheder, putter dem i et kabinet og tilpasser det så godt som muligt. Dynaudio starter istedet med at sætte et ambitiøst mål for, hvad højttaleren skal kunne rent lydmæssigt og derefter udvikler og producerer man alle komponenterne selv for at de kan nå dette mål.


Det betyder at alle enheder, også dem i Consequence Ultimate Edition, er specifikt udviklet til netop den højttaler, som de sidder i.


Consequence bygger op et 5-vejs koncept, med en omvendt indbyrdes placering af enhederne, der er unik for den model. DynAudio forklarer, at Consequence Ultimate Edition gengiver lyden ekstremt præcis. Da frekvensgangen går helt op til 30KHz og helt ned til 17 Hz, vil selv de mest krævende indspilninger blive gengivet, som de var tiltænkt.


DynAudio skriver videre: “Musikaliteten og præcisionen fra denne exceptionelle højttaler er hørbar fra det første øjeblik, man lytter til den og skal ganske enkelt opleves, for at man kan tro det. Med Consequence Ultimate Edition har Dynaudio igen kreeret et mesterværk af en high end højttaler og er dermed klar til at overtage pladsen fra en af verdens mest ansete kulthøjttalere.”


 



 


Og prisen?


360.000 kr/sæt.


Kommer på markedet senere på efteråret, hvor modellen vil blive solgt igennem et meget eksklusivt netværk af forhandlere.


 



Kilde: DynAudio

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.