Forside Nyheder

Panasonic lancerer 13 nye serier af TV

 



 


Alt om Panasonics europæriske 2010 lineup. 5 nye serier plasma TV, og 8 serier LCD TV, heraf 3 med LED.



  • 5 nye serier Plasma TV
  • 5 nye serier LCD TV, med almindelig bagbelysning (CCFL)
  • 3 nye serier LED LCD, LCD-TV med LED bagbelysning.

Den ene af Plasma TV serierne har 3D i Fuld HD.


 


Se også



 


NeoPDP


Med udgangspunkt i Panasonics NeoPDP teknologi, er de nye plasma TV serier blevet forbedret på punkter som effektivitet, billedkvalitet og lavere strømforbrug – sammenlignet med tidligere års modeller.


Panelerne har et nyt filter foran skærmen, og benytter en ny type gas, en ny type fosfor og cellerne der danner de enkelte pixels om designet om. Resultatet af alt dette er en væsentlig forbedring i den basale billedkvalitet.


Til eksempel er kontrasten øget, og bevægelser i billederne opleves endnu mere glidende, som følge af den nye 600 Hz Sub-field Drive teknologi. En yderlige gevinst, med den nye hurtigere elektronik, er at tiden det tager inden lyset i displayet når dets maksimum er reduceret, og tilsvarende er tiden for eftergløden reduceret med en tredjedel.


Denne hurtighed, hvormed pixels kan tændes og slukkes, gør NeoPDP ideel til sport, film og spil.


 



 


IPS LED LCD


Viera LCD TV benytter de advancerede IPS paneler, der sammen med LED bagbelysningen giver en forbedret kontrast, en bedre betragtningsvinkel og en god gengivelse af bevægelser hvor objekterne i bevægelse tegnes skarpere.


Panasonics LED LCD leverer flotte billeder med øget dybde, og en sprød sort gengivelse, samtidig med at strømforbruget reduceres.


Produkterne er slim, uden at være for tynde. Panasonics LED LCD modeller måler 3,8 cm i dybden, på den smalleste del.


 


Full HD 3D teknologi


Panasonics Full HD 3D teknologi er baseret på gengivelse af det dobbelte antal billeder, hvor der benyttes aktive shutter briller til at splitte billederne til hvert øje. En billede til det venstre øje, så et til det højre, derefter igen et til det venstre osv.


Denne metode stiller krav om hurtigere TV, der ideelt skal kunne gengive video med 240 Hz – 240 billeder per sekund. Så det svarer til 2 stk. 120 Hz strømme af billeder, et til hvert øje. Hjernen mixer så synsindtrykkene og danner oplevelsen af 3D.


Det er disse krav til flere billeder per sekund, der er årsagen til at Panasonic har måttet videreudvikle deres NeoPDP plasma displays til 2010 modellerne. Det var nødvendigt at optimere den hastighed hvormed pixels kan tændes og slukkes, for optimal gengivelse af 3D.


Panasonics 3D løsninger var da også dem der virkede mest overbevisende, på årets CES udstilling. Kombinationen af de nye hurtige plasma TV og aktive shutter briller, giver en superb 3D oplevelse.


 


 


 


God billedkvalitet


De nye NeoPDP plasma TV booster native kontrast op til 5.000.000:1.


Med “Infinite Black Pro” – uendelig sort – leverer Panasonics 2010 modeller nu en endnu dybere sort end de tidligere Plasma TV modeller. Og da det hvide samtidig er blevet “endnu hvidere”, yder disse TV en imponerende kontrast. Vel og mærke ægte kontrast.


Vi havde lejlighed til at opleve “Infinite Black” på CES i Las Vegas, og visuelt bedømt er det KURO niveau. Men Panasonic overtog jo også Pioneers plasma patenter sidste sommer.


Kontrastskærmen på fronten af disse TV har et filter, der minimerer genskin og refleksioner. Det gør billedet klart og behageligt at se på, selv i dagslys.


“600 Hz Sub-Field Drive Intelligent Frame Creation Pro” øger skarpheden og opløsningen af objekter I bevægelser. Nu har selv billeder i bevægelse den fulde opløsning på 1080 linjer.


På plasma teknologien kan opleves at billeder “hænger et øjeblik”, ved overgang fra en scene til en anden. Dette fænomen er reduceret, som følge af den hurtigere skærmopdatering. Så det er ikke kun ved 3D, at de forbedrede displays kommer til sin ret.


Alle disse forbedringer gør, at de nye Panasonic 2010 plasma med NeoPDP, giver en forbedret oplevelse af sport og actionfilm. Et motorløb vil eksempelvis opleves som en forbedring, bedre skarphed og mindre slør, når bilerne suser forbi kameraet.


Viera plasma TV er blevet THX certificeret, hvilket betyder at billedgengivelsen er præcis som filmskaberne ønsker det. Muligheden for naturlig gengivelse, med korrekte farver.


Viera LCD med IPS LED LCD displays har en dynamisk kontrast på 2.000.000:1. IPS panelets evne til at lede lyset igennem, sammen med det kraftige LED bagbelysning og en mere præcis styring af hvilke områder af skærmen der lyses op eller dæmpes, betyder at selv små nuancer i mørke områder gengives. Eksempelvis vil små stjerner på en mørk himmel fremstå klare og tydelige.


Med Intelligent Frame Creation, hvor bagbelysningen bliver med 200 Hz, opnås at billeder og objekter i bevægelse opfattes bedre opløst, ses mere tydeligt og bevægelserne virker mere jævne, i forhold til  konventionel LCD TV teknik. Og med IPS panelets forbedrede betragtningsvinkel, kan billederne nydes fra alle sider i rummet.


 



 


Smart netværk


2010 Viera modellerne fra Panasonic byder på forbedrede netværksfunktioner, nye muligheder i dit TV. VIERA CAST giver mulighed for at se forskelligt indhold fra internettet direkte på TV’et.


Tilsluttes et kamera (ekstra tilbehør), kan der afholdes videosamtaler via Skype. Acetrax funktionen giver adgang til film via video-on-demand, og som i tidligere VIERA TV er der adgang til YouTube, Picasa (fotos) og Eurosport.


Alle VIERA TV har en SD kortlæser, for visning af billeder og video, og en nyhed i 2010 modellerne er at der nu også kan afspilles MP3 musik fra SD kort. Eller musikken kan bruges som baggrundsmusik, til et slideshow med fotos fra den seneste familieferie.


Flere af årets Panasonic TV er også blevet udstyret med 2 USB porte, og de er forberedt til WiFi (via en dongle som er ekstra tilbehør). Nogle TV tilbyder også tilslutning af iPhone eller iPod, via en medfølgende dock.


VIERA Link, som giver mulighed for at tilsluttede enheder kan styres via HDMI, er blevet forbedret for større fleksibilitet, og der er tilføjet mulighed for HDMI ARC (Audio Return Channel) hvor lyden fra TV’et tunere til sendes “baglæns” i HDMI kablet til eksempelvis en tilsluttet surround receiver.


 


Mere grønne produkter


Panasonics 2010 plasma er mere grønne end forgængerne. Strømforbruget er reduceret med op til 35%, i forhold til sidste års modeller. Der er ingen bly i panelerne, og levetiden anslås til 100.000 timer.


IPS LED LCD er førende på energibesparende drift. Nyd de flotte billeder, uden at få svip over elregningen.


Via VIERA Link kan tilsluttede enheder automatisk slukke, når TV’et slukkes, hvilket yderligere hjælper med at spare strøm i husstanden.


 


USB optagelse

Mange af de nye europæriske modeller her får også USB optagelse. Det er muligheden for at tilslutte en USB harddisk, og optage tv-kanaler på den. Altså udnytte at TV’et allerede har de nødvendige tunere indbygget (DVB-T/C MPEG-4 HD).

 

Spørgsmål

For spørgsmål og debat om de nye Panasonic modeller brug forummet:


 


Se også



 

Annonce